Forfatter: Anders Puck Nielsen

  • Stirrer vi os blinde på fortidens krigsskibe?

    Udviklingen på droneområdet har vendt op og ned på trusselsbilledet i alle krigens domæner – ikke mindst det sømilitære. Flere iagttagere frygter på den baggrund, at Danmark med sit stålsatte politiske fokus på nye fregatter til Søværnet risikerer at stirre sig blind på fortidens teknologi. 

    Men hvordan holder man sig på forkant med udviklingen, når det hele går så stærkt? Bør vi holde fast i store kampenheder, satse benhårdt på autonome systemer og droner, eller er løsningen i virkeligheden en kombination? Og nok så væsentligt: Kan markedet levere? 

    Naval Team Danmark-direktør og kontreadmiral (p) Torben Mikkelsen deler sit syn på sagen i dette afsnit af Krigskunst Podcast.

    Gæst: Torben Mikkelsen, pens. kontreadmiral og direktør i Naval Team Danmark
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 077

  • Hvordan er Syrien stillet efter 14 års revolution?

    Hvordan er Syrien stillet efter 14 års revolution?

    Mange opfatter revolutioner som pludselige begivenheder, der hurtigt er overstået. Men revolutionen i Syrien varede næsten 14 år. Den begyndte med det arabiske forår i 2011 og sluttede først med Assads fald i december 2024.

    Undervejs var revolutionen i Syrien med til at forme storpolitik på verdensscenen. Den involverede direkte det danske forsvar i operationen med at få kemiske våben ud af Syrien. Den førte til opblomstringen af Islamisk Stat, og nok så væsentligt endte det faktisk med at være en succesfuld revolution, som førte til regimets fald. 

    Men hvad skete der, og hvorfor? Hvor står Syrien i dag, hvor en tidligere al-Qaida-leder er blevet præsident, og det er uklart, hvordan landet forholder sig til andre lande i regionen samt i forholdet mellem Vesten og Rusland? Syrien-ekspert Thomas Brønd giver sine bud i denne udgave af Krigskunst Podcast.

    Gæst: Thomas Brønd, adjunkt på Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 076

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik af Mads Granum.

  • Hybridkrigen raser mod Moldova

    Hybridkrigen raser mod Moldova

    I Moldova er ufreden rykket helt tæt på. Det lille østeuropæiske land deler grænse med krigsramte Ukraine mod både nord, syd og øst, og internt skal moldoverne desuden håndtere udbryderregionen Transnistrien, der efter en kort krig i starten af halvfemserne erklærede sig selvstændigt og i dag orienterer sig mod Kreml.

    Men hvor udsatte er Moldova for russisk pression, og hvad ønsker moldoverne selv for landets fremtid? Hvordan navigerer man som stat, når en stor del af ens befolkning er russisktalende og ser mod øst, mens andre dele af befolkningen drages af vestlig velstand og EU-medlemskab? De spørgsmål – og mange andre – søger vi svar på i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Forsvarsakademiets Rasmus Hardt.

    Gæst: Rasmus Hardt, forsker ved Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 075

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik af Mads Granum.

  • Dronerevolutionen buldrer videre i nye domæner

    Dronerevolutionen buldrer videre i nye domæner

    For få år siden var droner store, dyre flyvemaskiner, som kun de største lande havde råd til at operere. I dag er virkeligheden en anden: Dronerne er blevet mindre, billigere og langt mere udbredte. I Ukraine har de sat deres tydelige præg på krigen, og også andre steder – senest i Iran – har de gjort deres indtog på slagmarken.

    Dronerevolutionen har længe først og fremmest udspillet sig i luften, men teknologien rykker nu også ind i krigens øvrige domæner. I Sortehavet har Ukraine haft stor succes med hurtigtgående maritime selvmordsdroner, og samtidig vinder ubemandede landkøretøjer – Unmanned Ground Vehicles – frem.

    Hvor er udviklingen på vej hen? I dette afsnit af Krigskunst Podcast ser vi sammen med militæranalytiker Alexander With nærmere på de senere års dronerevolutioner – og på, hvad fremtidens dronekrig kan komme til at bringe.

    Gæst: Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 074

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik af Mads Granum.

  • Krigsramte Libanon går en hård fremtid i møde

    Krigsramte Libanon går en hård fremtid i møde

    USA og Israel gik i slutningen af februar i krig med Iran. Som en udløber af den konflikt er der også udbrudt kampe mellem Israel og den iransk-støttede Hizbollah-milits i Libanon. Det er en krig, som lægger sig i forlængelse af årtiers fjendskab og også i denne omgang har potentiale til at eskalere og blive meget voldsom. Gør den det, vil det få store konsekvenser for civilbefolkningen i området og for Libanon på et større plan – især med krigen i Gaza i baghovedet. 

    Månedens gæst, ph.d. Anne Kirstine Rønn, forsker i libanesiske forhold, har ofte rejst i regionen i forbindelse med feltstudier og udlægger i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvad konflikten mellem Israel og Hizbollah handler om, hvad Libanon er for et land, og hvad krigen kan føre til på både kort og langt sigt. 

    Gæst: Anne Kirstine Rønn, adjunkt ved Aarhus Universitet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 073

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik af Mads Granum.

  • Ukraine-krigen går ind i sit femte år – hvad nu?

    24. februar var det fire år siden, at Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine og dermed startede en krig, der nu i varighed overgår Sovjetunionens indsats under Anden Verdenskrig.

    I anledning af årsdagen ser Anders og Kasper på den aktuelle status i krigens to arenaer: den militære styrkeprøve på slagmarken og de politiske fredsforhandlinger. Er der overhovedet tegn på udviklinger, vi og ukrainerne kan hænge vores optimisme på?

    Anders indtager i dagens anledning en dobbeltrolle som både medvært og ekspert og giver undervejs sit bud på, hvad den langvarige krig betyder for dens parter, men også for resten af Europa. For mens Ukraine tilkæmper sig dyrekøbte erfaringer, gør Rusland det samme. Hvad betyder det for risikoen for en konflikt med Nato i den kommende tid?

    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 072

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Danskledet Nato-division forbereder sig på det værste

    Danskledet Nato-division forbereder sig på det værste

    I store dele af Østeuropa vækker Ruslands krig mod Ukraine dyb bekymring – ikke kun for ukrainernes skæbne, men også på egne vegne. Den snart fire år lange krig har fungeret som en brutal påmindelse om, at Kreml fortsat har blikket stift rettet mod tidligere østbloklande, som Rusland ønsker at trække tilbage i sin interessesfære.

    Det mærkes ikke mindst i Baltikum, hvor Nato netop af den grund har opbygget en massiv militær tilstedeværelse.

    Det gælder først og fremmest i Letland, hvor den danskledede Multinational Division North har base. I spidsen for divisionen står generalmajor Jette Albinus, og i denne udgave af Krigskunst Podcast fortæller hun om de konkrete trusler, divisionen er sat i verden for at håndtere – og om, hvordan det på et mere personligt plan føles at være den, der har den, hvis den metaforiske ballon går op.

    Gæst: Jette Albinus, generalmajor
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 071

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Hvorfor går nepalesere og cubanere i krig for Rusland?

    Hvorfor går nepalesere og cubanere i krig for Rusland?

    Rusland rekrutterer aktivt soldater til krigen mod Ukraine fra tredjelande som Nepal, Sri Lanka, Cuba og Cameroon. Men selvom man kunne tro, at der er tale om en desperat løsning på akut mandskabsmangel, er forklaringerne mere sofistikerede. I denne udgave af Krigskunst Podcast ser vi nærmere på fremmedkrigerne i russisk tjeneste. Hvem er de, hvorfor går de i krig tusinder af kilometer hjemmefra, og hvad er den russiske plan med dem?

    Karen Philippa Larsen er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har netop gennemført et forskningsprojekt om fremmedkrigerne. I den forbindelse har hun bl.a. besøgt Ukraine og siddet ansigt til ansigt med nogle af de heldige, som er sluppet med livet i behold og nu er krigsfanger.

    Gæst: Karen Philippa Larsen, forsker ved DIIS
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 070

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Er der en mening med Trumps udenrigspolitik?

    Der sker vilde ting i USA for tiden. Der er usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på amerikanerne, som på samme tid virker meget imødekommende over for Rusland og ekstremt aggressive i Latinamerika.

    Så hvordan skal vi forstå Trumps udenrigspolitik, og er der mening med galskaben. Til at diskutere det har vi besøg af Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker ved DIIS med speciale i amerikansk politik.

    Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 069

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Krigens Politik

    Meget virker til at bevæge sig i den gale retning, når man som europæer vender blikket ud mod verden. Sikkerhedssituationen forværres, tilliden til internationale institutioner og alliancer er aftagende, og selve den verdensorden, vi hidtil har baseret vores sikkerhed på, smuldrer for øjnene af os.

    Men hvordan og hvorfor er vi havnet her, og hvad kan vi som europæere gøre for hurtigst muligt at styrke vores sikkerhed? Netop de spørgsmål hører til dem, Anders Puck Nielsen forsøger at besvare med sin nye bog, Krigens Politik, der udkommer den 23. oktober. Bogen er skrevet i samarbejde med Kasper Junge Wester og udgør afsættet for dette afsnit, hvor Anders forklarer om krydspressene på Europa, om modsatrettede sikkerhedsinteresser, og om de geopolitiske ideologier, der lige nu trækker verden i retning af mere stormagtskonkurrence og ufred.

    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 068