Forfatter: Kasper Junge Wester

  • Er der en mening med Trumps udenrigspolitik?

    Der sker vilde ting i USA for tiden. Der er usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på amerikanerne, som på samme tid virker meget imødekommende over for Rusland og ekstremt aggressive i Latinamerika.

    Så hvordan skal vi forstå Trumps udenrigspolitik, og er der mening med galskaben. Til at diskutere det har vi besøg af Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker ved DIIS med speciale i amerikansk politik.

    Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 069

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Krigens Politik

    Meget virker til at bevæge sig i den gale retning, når man som europæer vender blikket ud mod verden. Sikkerhedssituationen forværres, tilliden til internationale institutioner og alliancer er aftagende, og selve den verdensorden, vi hidtil har baseret vores sikkerhed på, smuldrer for øjnene af os.

    Men hvordan og hvorfor er vi havnet her, og hvad kan vi som europæere gøre for hurtigst muligt at styrke vores sikkerhed? Netop de spørgsmål hører til dem, Anders Puck Nielsen forsøger at besvare med sin nye bog, Krigens Politik, der udkommer den 23. oktober. Bogen er skrevet i samarbejde med Kasper Junge Wester og udgør afsættet for dette afsnit, hvor Anders forklarer om krydspressene på Europa, om modsatrettede sikkerhedsinteresser, og om de geopolitiske ideologier, der lige nu trækker verden i retning af mere stormagtskonkurrence og ufred.

    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 068

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Danmark skal øge sin digitale suverænitet

    Tidligere på måneden blev foreningen Digital Uafhængighed grundlagt. Det er en forening, der skal arbejde for, at Danmark og Europa gør sig mere uafhængig af amerikanske og kinesiske techgiganter og for, at vi i højere grad kan stå på egne ben ved at udvikle nye digitale løsninger og i stigende grad anvende open source-produkter. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, og hvordan har digital suverænitet med forsvar og sikkerhed at gøre?

    Det diskuterer vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af initiativtager til Digital Uafhængighed, erhvervsmanden Henrik Paltoft. Han fortæller om baggrunden for stiftelsen og er flankeret af politisk kommentator Jarl Cordua, der selv er aktiv i foreningen og, ligesom Henrik Paltoft, ivrig fortaler for europæisk selvbestemmelse inden for alt fra våbensystemer til mobiltelefoni og sociale medier.

    Gæst: Henrik Paltoft og Jarl Cordua
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 067

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Gettysburg: Et blodoffer for et nyt USA

    Få militære slag i amerikansk historie har opnået samme mytiske status som slaget om Gettysburg, der blev udkæmpet i sommeren 1863 som led i den amerikanske borgerkrig. Kampene i og omkring den lille by i delstaten Pennsylvania er stadig de mest blodige slag på amerikansk jord nogensinde og markerede et vendepunkt i borgerkrigen, som tvang sydstatsgeneral Robert E. Lee på retræte og vendte unionshærens krigslykke.  

    I løbet af det godt halvandet århundrede, der er gået siden, har slaget været genstand for utallige skildringer i populærkulturen. Men hvad skete der i grunden på slagmarken, og hvorfor er det stadig relevant at beskæftige sig med Gettysburg og den amerikanske borgerkrig i 2025? I bogen “Gettysburg: Et blodoffer for et nyt USA” giver militærhistoriker og USA-ekspert Philip Christian Ulrich sine bud på svarene. Hør ham fortælle om bogen i denne udgave af Krigskunst Podcast.

    Gæst: Philip Christian Ulrich, militærhistoriker
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 066

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Massiv interesse både styrker og udfordrer Hjemmeværnet

    Den tilspidsede sikkerhedspolitiske situationen i Europa har givet det danske hjemmeværn vind i sejlene. Interessen for at trække i trøjen har aldrig været større, og medlemmerne strømmer til i tusindtal. Men hvad er det for et hjemmeværn, der i 2025 tager imod de nye frivillige? Hvilken rolle skal det udfylde i forsvaret af Danmark, og er de tre grene gearet til det ny opgavekompleks?

    Det spørger vi om i denne måneds udgave af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Han har en lang karriere i Hæren bag sig og er derfor den rette til at fortælle om samspillet mellem frivillige og professionelle soldater og om både de muligheder og udfordringer, den store folkelig interesse giver.

    Gæst: Gunner Arpe Nielsen, generalmajor og chef for Hjemmeværnet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 065

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Hvordan forbereder man samfundet på krise eller krig?

    Den spændte sikkerhedspolitiske situation har ført til debat om, hvordan vi på samfundsplan bliver mere robuste, så vi kan modstå krise eller krig. Både på individ- og myndighedsniveau stiller den tilspidsede situation nye krav: Borgere opfordres til at have forråd af mad og vand til tre døgn i hjemmet, og i landets kommuner skal man styrke beredskaberne og igen til at have styr på sine beskyttelsesrum, og på landsplan har vi fået et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.

    Det hele kan virke uvant, men vi har jo – ganske vist i en efterhånden fjern fortid – stået her før. Under den kolde krig var mange af udfordringerne de samme. Hvordan håndterede man dem dengang, og hvad kan vi lære af at åbne historiebøgerne? Det spørger vi ph.d. Rosanna Farbøl om i denne udgave af Krigskunst Podcast. Rosanna Farbøl er koldkrigsforsker og adjunkt ved Aarhus Universitet og har længe arbejdet med emner som psykologisk forsvar, information om kriser og krig til befolkningen, beskyttelsesrum og meget andet, der igen er blevet højaktuelt.

    Gæst: Rosanna Farbøl, historiker og adjunkt ved Aarhus Universitet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 064

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Kan Europa gøre sig uafhængig af amerikanske våben?

    Det anstrengte forhold mellem USA og Europa betyder, at mange europæiske lande ønsker at gøre sig militært uafhængige af USA. På tværs af kontinentet spørger man sig selv, om klogt at blive ved med at købe våben hos amerikanerne, hvis vi ikke stoler på dem som en stabil partnere. Virkeligheden er dog, at det ikke er nogen smal sag at erstatte våbensystemer, som Europa har indkøbt og brugt gennem årtier. Samtidig er den europæiske forsvarsindustri endnu ikke på omgangshøjde med den amerikanske.

    I denne episode af Krigskunst Podcast vil vi forsøge at give et overblik over, hvad der faktisk findes af europæiske alternativer. Vi fokuserer på det luftmilitære område og har derfor inviteret major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer til at give os en gennemgang af europæisk forsvarsindustri med udgangspunkt i det danske flyvevåbens behov.

    Gæst: Karsten Marrup, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og chef for Center for Luft- og Rumoperationer
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 063

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Dansk flådeplan overser behovet for mindre kampenheder

    Den danske flådeplan indeholder mange fornuftige elementer og nyinvesteringer, men lader også en række ubesvarede spørgsmål stå tilbage. Er det for eksempel fornuftigt, at Danmark satser ensidigt på store overfladeenheder i form af fregatter og helt ser bort fra både korvetter og ubåde? Og hvorfor fylder Natos artikel 3 – medlemslandenes forpligtelse til at kunne forsvare sig selv – ikke mere i planlægningen af fremtidens flåde?

    I dette afsnit af Krigskunst Podcast har vi besøg af tidligere næstkommanderende i Søværnskommandoen Carsten Fjord-Larsen, der senest gæstede os i marts 2024. Meget er sket på flådeområdet i mellemtiden, og derfor dykker vi nu ned i de kapaciteter, der er på vej til det danske søværn – men også i de mangler, som Carsten Fjord-Larsen ser i planen.

    Gæst: Carsten Fjord-Larsen, pensioneret flotilleadmiral
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 062

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Risikerer Ukraine at strække sig for langt?

    Våbenhvileforhandlingerne er i gang, men hvordan går det egentlig med krigen i Ukraine? I dette afsnit vender vi blikket mod slagmarken. Hvordan ser situationen ud – militært og strategisk, men selvfølgelig også politisk? Hvordan oplever ukrainerne selv deres muligheder i en krig, der trækker ud, og hvad kan de producere selv i deres hastigt voksende forsvarsindustri?

    Vi taler også om den internationale støtte, som er under pres – især fra et USA, der tilslutter sig mange af Kremls talepunkter – og spørger, om EU og Storbritannien kan udfylde det tomrum, der måske snart opstår. Og så dykker vi ned i de aktuelle våbenhvileaftaler og ser på, om de kan være første skridt mod en større fredsproces – eller om Ukraine risikerer at strække sig for langt i håbet om amerikansk opbakning.

    Anders Puck Nielsen træder for en stund ud af værtsrollen og deler ud af sin viden som “gæst”.

    Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 061

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Krige i Mellemøsten presser Iran

    Det seneste halvandet års krige i Mellemøsten har været hårde for Iran. Hamas er under pres i Gaza, Hizbollah er svækket i Libanon, og Assad-styret er faldet i Syrien. Iran og Israels indbyrdes missilangreb på hinanden er heller ikke faldet ud til Irans fordel. Israel er lykkedes med at ramme mål i Iran, mens iranerne til gengæld har haft svært ved at trænge igennem det israelske luftforsvar. Senest har valget af Donald Trump som USA’s præsident indvarslet et intensiveret pres på præstestyret i Teheran. 

    Men hvor pressede er iranerne reelt, og hvilke handlemuligheder har de? Hvordan ser det ud med den indenrigspolitiske stabilitet? Hvor stærkt er samarbejdet med Rusland, og kan støtten til Ruslands krig i Ukraine fortsætte, når Iran er under pres fra så mange kanter? 

    Det er nogle af de ting, vi dykker vi ned i sammen med lektor Rasmus Elling fra Københavns Universitet. Han er ekspert i Irans politik, samfund og historie og har en unik indsigt i de mekanismer, der former landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

    Gæst: Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 060