Tag: Droner

  • Dronerevolutionen buldrer videre i nye domæner

    Dronerevolutionen buldrer videre i nye domæner

    For få år siden var droner store, dyre flyvemaskiner, som kun de største lande havde råd til at operere. I dag er virkeligheden en anden: Dronerne er blevet mindre, billigere og langt mere udbredte. I Ukraine har de sat deres tydelige præg på krigen, og også andre steder – senest i Iran – har de gjort deres indtog på slagmarken.

    Dronerevolutionen har længe først og fremmest udspillet sig i luften, men teknologien rykker nu også ind i krigens øvrige domæner. I Sortehavet har Ukraine haft stor succes med hurtigtgående maritime selvmordsdroner, og samtidig vinder ubemandede landkøretøjer – Unmanned Ground Vehicles – frem.

    Hvor er udviklingen på vej hen? I dette afsnit af Krigskunst Podcast ser vi sammen med militæranalytiker Alexander With nærmere på de senere års dronerevolutioner – og på, hvad fremtidens dronekrig kan komme til at bringe.

    Gæst: Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 074

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik af Mads Granum.

  • Nu kommer dræberdronerne også til søkrigen.

    Hidtil har dræberdroner primært været forbeholdt luftdomænet, hvor missilbevæbnede droner har spillet en betydelig rolle bl.a. i krigen mod terror. I den ikke så fjerne fremtid skal vi formentlig forvente også at se bevæbnede droner i det maritime domæne. US NAVY har i samarbejde med virksomheden Textron Systems udviklet en 40 fods ubemandet overfladedrone, som er i stand til selvstændigt at detektere, måludpege og engagere mål. Dronen, som stadig er på udviklingstadiet, er bevæbnet med et kaliber .50 maskingevær samt HELLFIRE panserværnsmissil, som også anvendes fra flyvende droner.

    Selvom dronen potentielt vil være i stand til selvstændigt at engagere identificerede fjendtlige mål, er der angiveligt ingen grund til at frygte et scenarie med fuldt autonome sejlende dræberrobotter, som bliver sluppet løs for at nedkæmpe fjenden. Det er fortsat intentionen, at beslutningen om at affyre våben skal træffes af mennesker og ikke maskinen selv.

    We’re not trying to develop weapons where the machine is in control. We are trying to find the right balance – where the human and machine are both doing what they do best. The machine can search autonomously for potential threats and targets while the human can make the decision on those targets and decide when to engage them.

    Ifølge US NAVY og US Marine Corps forventes de maritime droner at skulle udfylde anderledes roller end dem, som de flyvende bevæbnede droner er blevet berømte eller berygtede for. De flyvende droner er bl.a. blevet anvendt i selvstændige indsatser mod terrorister eller andre identificerede fjender, som skulle nedkæmpes. Rollen for de sejlende droner forventes primært at være i samspil med konventionelle styrker. Det kunne fx være sikring af en landgangsstyrke eller mobile baser til søs. Man kan fx forestille sig, at dronerne vil udgøre første bølge mod kysten for at nedkæmpe eller reducere truslen forud for en landsætning af styrker.