Tag: Ukraine

  • Hvorfor går nepalesere og cubanere i krig for Rusland?

    Hvorfor går nepalesere og cubanere i krig for Rusland?

    Rusland rekrutterer aktivt soldater til krigen mod Ukraine fra tredjelande som Nepal, Sri Lanka, Cuba og Cameroon. Men selvom man kunne tro, at der er tale om en desperat løsning på akut mandskabsmangel, er forklaringerne mere sofistikerede. I denne udgave af Krigskunst Podcast ser vi nærmere på fremmedkrigerne i russisk tjeneste. Hvem er de, hvorfor går de i krig tusinder af kilometer hjemmefra, og hvad er den russiske plan med dem?

    Karen Philippa Larsen er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har netop gennemført et forskningsprojekt om fremmedkrigerne. I den forbindelse har hun bl.a. besøgt Ukraine og siddet ansigt til ansigt med nogle af de heldige, som er sluppet med livet i behold og nu er krigsfanger.

    Gæst: Karen Philippa Larsen, forsker ved DIIS
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 070

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Risikerer Ukraine at strække sig for langt?

    Våbenhvileforhandlingerne er i gang, men hvordan går det egentlig med krigen i Ukraine? I dette afsnit vender vi blikket mod slagmarken. Hvordan ser situationen ud – militært og strategisk, men selvfølgelig også politisk? Hvordan oplever ukrainerne selv deres muligheder i en krig, der trækker ud, og hvad kan de producere selv i deres hastigt voksende forsvarsindustri?

    Vi taler også om den internationale støtte, som er under pres – især fra et USA, der tilslutter sig mange af Kremls talepunkter – og spørger, om EU og Storbritannien kan udfylde det tomrum, der måske snart opstår. Og så dykker vi ned i de aktuelle våbenhvileaftaler og ser på, om de kan være første skridt mod en større fredsproces – eller om Ukraine risikerer at strække sig for langt i håbet om amerikansk opbakning.

    Anders Puck Nielsen træder for en stund ud af værtsrollen og deler ud af sin viden som “gæst”.

    Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker
    Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 061

    Links

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

  • Status på Ukraines offensiv

    Status på Ukraines offensiv

    Ukraine har indledt en stor offensiv mod de russiske styrker, og målet er at skære det besatte område over i to. I denne udgave af Krigskunst Podcast har vi besøg af brigadegeneral Carsten Rasmussen, som giver en status på offensiven. Og ifølge ham skal vi passe på med ikke at undervurdere russerne, for det er en formidabel modstander som Ukraine står over for.

    Gæst: Carsten Rasmussen, brigadegeneral (pens) og tidligere forsvarsattache i Moskva
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 040

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Et russisk mareridt i Ukraine

    Et russisk mareridt i Ukraine

    Krigen i Ukraine trækker ud, og det ser ikke specielt godt ud for Rusland. Ukraine ser ud til at have erobret det strategiske initiativ, og afhængigt af udfaldet af de aktuelle kampe ved Kherson, kan det udvikle sig til et regulært mareridt. Det siger Carsten Rasmussen, som er brigadegeneral og tidligere forsvarsattache i Rusland.

    Ud over den aktuelle status i krigen diskuterer vi hvordan vinteren vil påvirke kamphandlingerne, de langsigtede perspektiver og russernes måske manglende erkendelse af egen situation.

    Gæst: Carsten Rasmussen, brigadegeneral
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 030