• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Krigskunst.dk

Debat om militær og sikkerhed

  • Forside
  • Podcast
  • YouTube
  • Om hjemmesiden
  • Krigskunst.social

Hvorfor er kampvogne noget særligt?

27. november 2020 af Anders Puck Nielsen

Kampvognen har en nærmest mytisk status inden for den landmilitære krigsførelse, og Danmark investerer i disse år i en omfattende opgradering af vores Leopard 2 kampvogne. Men hvad er egentlig det særlige ved kampvognen som våbentype? Hvad er kampvognens historie, og hvilken rolle spiller de i moderne krig? Og har kampvognen en funktion på fremtidens kampplads, eller vil den blive udkonkurreret af droner og kunstig intelligens?

Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen fortæller om kampvogne.

Gæst: Niels Klingenberg Vistisen, militærhistoriker
Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 009

Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 43:35 — 59.9MB) | Indsæt

Abonner på podcasten: Google Podcasts | RSS | More

Relateret

Tags: Hæren, Krigshistorie

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Carsten J. Nielsen skriver

    29. november 2020 kl. 9:12

    Tak for en interessante podcast

    Synes ikke at I fik helt korrekt forklaret fordyrelsen på 829,3 mio. kr. ifm. modernisering af kampvognene.
    Forklaringen er lidt mere nuanceret end den i podcasten og fåes ved at læse Aktstk. 48 (Folketinget 2018-19)
    Uddrag af Aktstk. 48:
    Projektbeskrivelse
    Finansudvalget tiltrådte ved akt. 18 af 24. november 2016, at Forsvarsministeriet i perioden 2016-2021 kan anvende op til 609,0 mio. kr. (2018-pl) til modernisering af 38 kampvogne af typen Leopard 2 med henblik på at forlænge kampvognenes operative levetid frem til 2035 samt forbedre deres funktionalitet.
    Projektets totaludgift ønskes nu øget til 1.438,3 mio. kr., hvilket svarer til en merudgift på 829,3 mio. kr. Fordyrelsen kan henføres til tre forhold. For det første er der foretaget en ny anlægsvurde- ring af anskaffelsen, hvilket har medført, at driftsudgifter på 132,1 mio. kr. skal konverteres til an- lægsudgifter. For det andet er der konstateret et merbehov på 313,6 mio. kr. For det tredje er der, som følge af Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk folkeparti og Radikale Venstre om for- svarsområdet 2018-2023 af januar 2018, behov for at foretage en mere gennemgribende modernise- ring af kampvognskapaciteten, herunder modernisering af flere kampvogne, end forudsat i akt. 18 af 24. november 2016, hvilket medfører en merudgift på 383,6 mio. kr.
    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse foretog i juli 2018 en revurdering af anskaffel- sens enkelte elementer for så vidt angår fordelingen mellem drift og anlæg. Revurderingen har med- ført, at tre delanskaffelser ikke længere anses for almindeligt vedligehold, men vurderes at skulle medregnes som en del af de modifikationer og opdateringer, der skal foretages, og som i henhold til gældende regnskabspraksis skal anlægsføres og afskrives i omkostningsregnskabet. De tre delanskaf- felser omfatter:
    – Planlagt udskiftning af komponenter og reservedele samt adskillelse og samling af kampvognene i forbindelse med modifikation og opdatering.
    – Nye bælter.
    AG000870

    2
    – Motorrenovering.
    I akt. 18 af 24. november 2016 var de tre delanskaffelser ikke omfattet af totaludgiften på 609,0 mio. kr. (2018-pl), da delanskaffelserne på daværende tidspunkt var forudsat afholdt på § 12.13.02. Materieldrift (Driftsbev.) som almindelige vedligeholdelsesudgifter. Som følge af revurderingen vil udgifterne nu skulle afholdes på § 12.13.04. Materielanskaffelser (Anlægsbev.). Det betyder, at an- lægsudgiften forøges med 132,1 mio. kr., mens udgifterne til drift og vedligehold tilsvarende nedju- steres med 132,1 mio. kr.
    Endvidere er der konstateret et merbehov på 313,6 mio. kr. En del af merbehovet skyldes, at der er konstateret et behov for en mere gennemgribende renovering af motorerne på kampvognene end for- udsat i akt. 18 af 24. november 2016. Dette medfører et merbehov på 193,4 mio. kr. Ydermere viser erfaringerne fra afprøvningen af prototypen (den indledende opbygning af en kampvogn, der danner basis for opdateringen af de resterende kampvogne) ultimo 2017, at kampvognene er i dårligere stand end forudsat i akt. 18 af 24. november 2016. Det betyder, at der er behov for yderligere arbejde i forbindelse med opgraderingen end først antaget, hvilket medfører et merbehov på 85,2 mio. kr. En- delig er der i forlængelse af akt. 18 af 24. november 2016 foretaget en opjustering af den forventede prisudvikling i Tyskland, hvilket har medført et merbehov på 35 mio. kr., da projektets leverandør er tysk.
    Endelig følger det af Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk folkeparti og Radikale Venstre om forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018, at der skal foretages en mere gennemgriben- de modernisering af kampvognskapaciteten end forudsat i akt. 18 af 24. november 2016. Dette med- fører en merudgift på 383,6 mio. kr. Med aftalen er der enighed mellem forligspartierne om at styrke Forsvarets evne og kapacitet til at indgå i afskrækkelsesopgaver og kollektivt forsvar i rammen af NATO samt i internationale operationer og internationale stabiliseringsindsatser. Herunder skal Hæ- ren i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation kunne indsætte en brigade (ca. 4.000 soldater) i rammen af NATO. Brigadens enheder skal kunne udsendes som selvstændige styrkebidrag som led i internationale operationer, når hele brigaden ikke er indsat. Etableringen af en deployerbar brigade sker med udgangspunkt i Hærens nuværende operative kapaciteter, der skal styrkes.
    På baggrund heraf er der behov for at øge antallet af kampvogne, der skal moderniseres, fra 38 stk. til 44 stk. Moderniseringen af kampvognene indebærer en fornyelse af kampvognens sensorer, elek- tronik, undervogn, drivlinje og hjælpeaggregater. Kampvognene vil blive udrustet med en forbedret bevæbning, inklusiv nye bundstykker og kiler, der muliggør anvendelse af moderne ammunition, samt forbedret beskyttelsesniveau. Med den yderligere udrustning af de 44 kampvogne vil det blive muligt at indsætte tre kampvognseskadroner. Alle kampvogne vil endvidere kunne indgå i brigaden i det fulde opgavespektrum eller udsendes i internationale missioner, herunder også i forbindelse med NATO ̓s kollektive forsvar og afskrækkelsesopgaver. Antallet af kampvogne, der klargøres til ind- sættelse i internationale operationer, øges således fra 16 stk. til alle 44 stk. Gennemførelse af en fuld modernisering af alle kampvogne af typen Leopard 2 som ét samlet projekt vurderes at medføre en potentiel økonomisk besparelse i forhold til en eventuel senere modernisering af kampvognene, lige- som det vurderes at have mindre logistik indvirkning på den samlede kampvognskapacitet, da kamp- vognene ikke vil skulle sendes til leverandøren af flere omgange. Det er dog ikke muligt at kvantifi- cere besparelsen yderligere, da betingelserne for en eventuel senere opgradering af de resterende kampvogne ikke kendes.
    Kampvognene forventes leveret i perioden 2019-2023 med løbende operativ ibrugtagning frem mod 2023. En mulig indsættelse af de opdaterede kampvogne i internationale operationer forventes på nuværende tidspunkt tidligst at kunne ske i 2020, indledningsvist med op til fem kampvogne.
    Ovenstående betyder, at Hæren efter moderniseringen er afsluttet i 2023 vil råde over 44 stk. kamp- vogne af typen Leopard 2 med fornyede sensorer, undervogn og drivlinje. Alle kampvogne vil derud-

    3
    over være udrustet med forbedret bevæbning, inklusiv nye bundstykker og kiler der muliggør anven- delse af moderne ammunition, samt forbedret beskyttelsesniveau. Ydermere vil alle kampvognene kunne indgå i brigaden i det fulde opgavespektrum og internationale operationer.
    Der er allerede afholdt udgifter til moderniseringen af kampvognskapaciteten på ca. 192,0 mio. kr. (2018-pl) på det oprindelige akt. 18 af 24. november 2016.

    Svar
    • Kasper Wester skriver

      30. november 2020 kl. 13:12

      Hej Carsten

      Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at der er mange nuancer, vi ikke fik med i afsnittet. Det er helt generelt svært at koge et stort og komplekst emne ned til 30-40 minutters samtale, uden at nogle nuancer går tabt i processen.

      Endnu en gang tak for at gøre de af vores lyttere, der forvilder helt herind på siden, lidt klogere på de mere dybtliggende forklaringer på fordyrelsen. Og tak for, at du lytter med.

      Bh,
      Kasper Wester

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere ordentligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du automatisk at den bruger cookies. Cookie Policy

Følg hjemmesiden

  • Facebook
  • LinkedIn
  • RSS
  • Twitter
  • YouTube

Seneste kommentarer

  • Bo Hermansen til Falklandskrigen
  • Niels Kamp til Falklandskrigen
  • Hans Peter Michaelsen til Falklandskrigen
  • Anders Puck Nielsen til Falklandskrigen
  • Kasper Junge Wester til Falklandskrigen
  • Anders Puck Nielsen til Falklandskrigen
  • Niels Kamp til Falklandskrigen
  • Morten Brandborg til Skal Danmark have en separat kystvagt?

Seneste læserbreve

Den næste storkrig skal føres med det materiel, man allerede har på hylden

Af Alexander With – kommentarer: 4

Brev til politikerne: Pas på med militære flerformålsskibe til miljøopgaven

Af Kasper Thomassen – kommentarer: 8

Til kamp for landmålsmissilet

Af Anders Puck Nielsen – kommentarer: 0

Kære politikere, lad være med at spilde de danske soldaters ofre

Af Anders Theis Bollmann – kommentarer: 0

Skal Danmark have en separat kystvagt?

Af Troels Halken – kommentarer: 6

Ældre læserbreve

Seneste podcasts

Konkurrencen med Kina

Kina er en global magtfaktor og måske endda en trussel. Særligt er der bekymring for om konflikten med Taiwan kan udvikle sig til en decideret krig … [Læs videre...] om Konkurrencen med Kina

Hvordan militære chefer træffer beslutninger

I denne udsendelse stiller vi skarpt på forholdet mellem den chefen og soldaterne i en divisionsstab. Major Søren Sjøgren har netop udgivet en artikel … [Læs videre...] om Hvordan militære chefer træffer beslutninger

OSINT og krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine bliver dækket på de sociale medier i et omfang der ikke er set før. Et samfund af analytikere inden for det såkaldte OSINT-miljø … [Læs videre...] om OSINT og krigen i Ukraine

Copyright © 2023 · Krigskunst.dk · Log ind