Sune Hansen har skrevet en spændende observation på krigsvidenskab.dk under titlen SM-2 block IIIA – Muligheder og begrænsninger:
Udregningerne herover viser tydeligt, at en fregat, der opererer alene, ikke vil kunne udnytte SM-2 missilets fulde potentiale af den simple årsag, at den ikke vil være i stand til at detektere mål under 7500 ft. Dette illustrerer de fysiske begrænsninger, jordens krumning præsenterer, hvilket kan være katastrofalt for en fregat, der opererer alene, da den vil være enorm sårbar over for jagerfly i lav højde. Disse fly kan engagere enheden med moderne anti-skibs missiler, uden fregatten kan detektere dem, før de bryder radarhorisonten. I sådanne tilfælde er det ligegyldigt, om man forsvarer sig med SM-2 eller blot ESSM missilet, som er Søværnets nuværende anti-luft forsvars missil med en rækkevidde på ca. 10 nm.
På trods af titlen på Sunes indlæg må man nok sige at han beskæftiger sig noget mere med begrænsningerne ved missilet end med mulighederne. Det er imidlertid også på sin plads. Danmark har med valget af den gamle Block IIIA-version af SM-2 købt et missil der blev udviklet i 1980’erne, og som ikke længere kan kaldes moderne. Det er værd at have i baghovedet når vi i de kommende år installerer missilerne, at der ikke er tale om en løsning som fremtidssikrer de danske fregatter i forhold til moderne lufttrusler.
Skriv et svar