Ord betyder noget. De former vores forståelse af de ting vi taler om, og det kan skade vores forståelse når ord er forvirrende. Et begreb som i særlig grad plager militære diskussioner, er ordet “strike-missil”.
Selv blandt højtstående officerer har jeg mødt forvirring om hvad strike-missiler kan og er beregnet til. Betegnelsen siger intet om missilets karakteristika, og derfor er det let at blande sammen med diskussioner om andre typer af missiler. Direkte oversat er det et “angrebsmissil”, men alle missiler er beregnet til at angribe noget.
Nogle gange omtales strike-missiler også som langtrækkende præcisionsmissiler. Det er en marginalt bedre betegnelse, fordi det fortæller at missilet kan flyve langt. Det er altså ikke et kortrækkende missil. Det er imidlertid kun en begrænset hjælp, fordi der også er andre langtrækkende missiler som kan ramme præcist. Eksempelvis kræver det meget præcision at ramme en flyvemaskine eller et skib på stor afstand, men det er ikke strike-missiler.
Når man skal typebetegne et missil, er der to klassiske udgangspunkter. Den ene er at beskrive i hvordan missilet flyver: Der findes ballistiske missiler og krydsermissiler. Ballistiske missiler flyver i en ballistisk bane, hvor de bliver skudt højt op i luften og falder ned igen. Krydsermissiler har små vinger og flyver som en flyvemaskine.
Den anden måde at betegne missiler på er at tage udgangspunkt i hvad missilet skal ramme. Sømålsmissiler er beregnet til at ramme skibe, og luftmålsmissiler kan ramme fly og missiler.
Desværre har der manglet en god dansk betegnelse for strike-missiler – lige indtil nu. I en ny artikel på Forsvarets hjemmeside skriver journalist Steffen Fog nemlig sætningen “Det er Harpoon-missilet, der er et sø- og landmålsmissil, som skal affyres fra den danske fregat.” En Google-søgning afslører at ordet “landmålsmissil” kun en enkelt gang tidligere er brugt på en dansk hjemmeside, og at det ellers findes på norsk.
Et landmålsmissil er præcist hvad et strike-missil er: Beregnet til at ramme mål på landjorden. Der er brug for klare ord, når vi i de kommende år skal have diskussionerne om en våbenpakke til F-35 kampflyene, SM-2 missiler til fregatterne (luftmålsmissil), SM-6 til fregatterne (luftmålsmissil), erstatning for Harpoon-missilerne (sømålsmissil) og så altså en mulig anskaffelse af skibsbaserede landmålsmissiler (tidligere kendt som strike-missiler). Lad os omfavne betegnelsen “landmålsmissiler” og bruge den indtil det ikke lyder underligt længere.
Skriv et svar