• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Krigskunst.dk

Debat om militær og sikkerhed

  • Forside
  • Podcast
  • YouTube
  • Om hjemmesiden
  • Krigskunst.social

En kystvagt ved Grønland?

30. november 2021 af Anders Puck Nielsen og Kasper Wester

Der foregår en kamp om flådens resurser i havene omkring Grønland, hvor Forsvaret løser rollerne både som militær styrke og som kystvagt. Det lave antal skibe til et enormt område giver et pres som kun bliver større i de kommende år i lyset af klimaforandringer og militær stormagtskonkurrence. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor vi stiller skarpt på kampen om flådens tid ved Grønland.

Anders Puck Nielsen har skiftet rollen som vært ud med rollen som gæst for at tale om sit kapitel i den nyligt udkomne bog Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Det fører til en samtale om hvordan der indbygget i kampen om flåden også er en interessemodsætning mellem Grønland og Danmark, og at det måske kan være nødvendigt at tage en diskussion om hvordan de grønlandske ønsker om en kystvagt kan realiseres. Derudover kommer vi ind på hvilke skibe der skal afløse de efterhånden aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen.

Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
Vært: Kasper Wester, journalist på OLFI
Episode: 021

Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 37:35 — 51.7MB) | Indsæt

Abonner på podcasten: RSS | More

Relateret

Tags: Søværnet

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lars Hansen skriver

    3. december 2021 kl. 6:52

    Argumentet om politikerne næppe ville tillade at Søværnet blev reduceret til fem kampenheder – hvis 1 ESK og 3 ESK var udskilt fra SVN til en dansk kystvagt – synes noget optimistisk; dels nedskæringerne i HRN og FLV taget i betragtning og dels da SVN jo faktisk er reduceret til fem kampenheder.

    Svar
    • Anders Puck Nielsen skriver

      3. december 2021 kl. 7:55

      Retteligt handler tankeeksperimentet om farven på malingen og ikke om at udskille skibene fra Søværnet. Og det er selvfølgelig umuligt at kende svaret. Men min oplevelse er at de fleste politikere ikke ved at Søværnet har så få krigsskibe. De ser mange flere grå skibe og antager at vi har en temmelig stor flåde. Man kan begræde at indsigten ikke er større, men det er desværre status.

      Hvis kystvagtsskibene havde været blå og orange, ville vi med oplægningen af flexerne have reduceret antallet af grå skibe fra 15 til fem. Det havde været et visuelt signal som selv ikke-forsvarskyndige kunne forstå.

      Svar
  2. Jacob Edemann Jørgensen skriver

    12. april 2023 kl. 22:11

    Hej Krigskunst,

    Tak for et godt indlæg til debatten om Søværnet. Anders Puck Nielsen siger på et tidspunkt, at der er international forskning der viser at Flåder over hele verden generelt ser ned på kystvagtopgaver.
    Har i en reference til den internationale forskning.

    Ikke at jeg ikke tror på forskningen – lyder meget sandsynligt – men kunne bare godt tænke mig at læse det.

    Svar
    • Anders Puck Nielsen skriver

      12. april 2023 kl. 22:33

      Tak for interessen. Jeg tror det var Basil Germonds kapitel i “Small Navies – Strategy and Policy of Small Navies in War and Peace”, som jeg havde i tankerne, da jeg sagde det.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere ordentligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du automatisk at den bruger cookies. Cookie Policy

Følg hjemmesiden

  • Facebook
  • LinkedIn
  • RSS
  • Twitter
  • YouTube

Seneste kommentarer

  • Kasper Junge Wester til Dansk flådeplan overser behovet for mindre kampenheder
  • Jonatan Schloss til Dansk flådeplan overser behovet for mindre kampenheder
  • Vibeke til Grønlands militære alternativer til rigsfællesskabet
  • Johannes Thaarup til Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst?
  • Anders Puck Nielsen til Ellemann-Jensen: Ukrainerne kæmper vores kamp – vi skal hjælpe
  • KM Hilligsøe til Ellemann-Jensen: Ukrainerne kæmper vores kamp – vi skal hjælpe
  • Kenneth Skov Olsen til Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst?
  • Pær Rasmussen til Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst?

Copyright © 2025 · Krigskunst.dk · Log ind