• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar

Krigskunst.dk

Debat om militær og sikkerhed

  • Forside
  • Podcast
  • YouTube
  • Om hjemmesiden
  • Krigskunst.social

Russisk missiltrussel kræver offensive svar

28. december 2023 af Anders Puck Nielsen og Kasper Junge Wester

Det danske forsvar står overfor en række investeringer i milliardklassen, og ønskelisten i de tre værn er lang. I dette afsnit af Krigskunst Podcast ser vi nærmere på, hvilke opgaver Forsvaret kan og skal løse i fremtiden, og på, hvordan disse får betydning for, hvor pengene i det nye forsvarsforlig skal bruges.

Med i studiet er oberst Jacob Barfoed, ph.d. i statskundskab og tidligere F-16-pilot. Han er desuden tidligere militærforsker og underviser i Joint Operations på Forsvarsakademiet og har også fungeret som kapacitetsudviklingschef i Forsvarsstaben. Jacob Barfoed forklarer undervejs, hvorfor han mener, at Danmark især bør være opmærksom på missiltruslen fra Rusland, og hvordan denne trussel kræver offensive svar – både på land, til vands og i luften.

Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 046

Links:

  • Debatindlæg af Jacob Barfoed på OLFI: Missiltruslen fra Rusland kræver danske offensive svar i alle domæner
  • Støt Krigskunst Podcast på Patreon: https://patreon.com/Krigskunst

Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 46:59 — 43.0MB) | Indsæt

Abonner på podcasten: RSS | More

Relateret

Tags: Forsvarsforlig, missiltrussel

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lars Østergaard Knudsen skriver

    18. januar 2024 kl. 1:46

    Hej Anders, Kasper og Jacob

    Det er jo et af de mest essentielle emner for det danske forsvar I her tager op.
    Det er virkelig spændende at høre jeres synspunkter og diskussioner.

    Men jeg ender nu her efter at have hørt med, mere med en følelse af at have set en hæsblæsende trailer til en ny actionfilm. Håret er blæst tilbage. Det skal endelig ikke forstås som utilfredshed, men nok mere en blanding af at være uforløst og en anelse overvældet.

    At behandle alt fra nuværende status på DKs forsvar over til trusselsbilledet på kort og lang sigt, DKs prioritering for oprustning, vores nabolandes ditto og så også lige dykke ned i enkeltstående våbensystemer her og der fungerede i hvert fald ikke for mig. Jeg sidder i hvert fald med en klar fornemmelse af ikke at have set selve filmen.

    Og det ville jeg jo sådan set rigtig gerne 🙂
    Jeg ved ikke om det ligger indenfor det I gerne vil, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at I lavede en serie på det her i stedet. Lave afsnit der går ind i afgrænsede områder, så der bedre tid til både at behandle større strategiske emner og at komme ind på konkrete bud på typer af våbensystemer der kan løse udfordringerne.

    Tak for nogle fine programmer.

    Svar
    • Kasper Wester skriver

      18. januar 2024 kl. 9:18

      Hej Lars

      Tak for din kommentar og feedback. Jeg kan godt forstå, hvad du mener.

      Vi kommer til at lave endnu et eller to afsnit med forskellige perspektiver på, hvad det nye forlig bør indeholde. Det ene kommer ud senere på måneden.

      Om det kommer til at svare til det, du efterspørger, er jeg usikker på. Men det kommer i al fald til at give nogle andre perspektiver og sørge for, at vi kommer lidt mere rundt om stoffet.

      Tak for at lytte med!

      /Kasper

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere ordentligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du automatisk at den bruger cookies. Cookie Policy

Følg hjemmesiden

  • Facebook
  • LinkedIn
  • RSS
  • Twitter
  • YouTube

Seneste kommentarer

  • Mads til Kan Europa gøre sig uafhængig af amerikanske våben?
  • Anders Puck Nielsen til Kan Europa gøre sig uafhængig af amerikanske våben?
  • Jesper til Kan Europa gøre sig uafhængig af amerikanske våben?
  • John Mogensen til Brev til politikerne: Pas på med militære flerformålsskibe til miljøopgaven
  • Kasper Junge Wester til Dansk flådeplan overser behovet for mindre kampenheder
  • Jonatan Schloss til Dansk flådeplan overser behovet for mindre kampenheder
  • Vibeke til Grønlands militære alternativer til rigsfællesskabet
  • Johannes Thaarup til Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst?

Copyright © 2025 · Krigskunst.dk · Log ind