Krigskunst.dk

Tag: NATO

  • Peter Viggo Jakobsen: Danmark må holde op med at kalde sig et kernemedlem af Nato, hvis vi ikke vil betale

    Peter Viggo Jakobsen i en læseværdig kommentar på Altinget:

    Hvis forligskredsen ikke vil skrue op for forsvarsbudgettet, vil den stå sig bedst ved at skrue ned for statusambitionerne og kernemedlemsretorikken. Det er pinligt at høre på alle undskyldningerne for, hvorfor Danmark ikke skal leve op til to procentkravet.

    Det er desuden dårlig stil konstant at gøre grin med det græske forsvar for at vise, at BNP-målet er uanvendeligt. Det runger hult, fordi Danmark ikke forsømmer nogen lejlighed til at minde andre lande om, at vi bruger 0,7 procent af BNP på udviklingsbistand, og at de burde følge vores gode eksempel.

    Peter Viggo konstaterer også at det danske forsvarsforbehold grundlæggende hviler på to antagelser: 1) At Rusland ikke tør angribe Nato og Danmark, så længe USA er engageret i forsvaret af Europa. Og 2) at USA ikke render af pladsen.

  • Svalbard udforder igen forholdet mellem NATO og Rusland

    Svalbard giver igen anledning til problemer i forholdet mellem Norge og Rusland, og det kan potentielt blive et alvorligt problem for NATO. I sidste uge kunne Berlingske rapportere:

    Rusland optrapper beskyldninger mod Norge i Arktis. Nu mener Moskva, at nordmændene krænker en 100 år gammel traktat. Norge undrer sig over den barske beskyldning.

    Situationen var i forvejen anspændt. Nu truer et skænderi mellem Norge og Rusland med at udvikle sig til en egentlig diplomatisk krise.

    Rusland har de seneste måneder klaget over angivelige krænkelser af stormagtens rettigheder på den norske øgruppe Svalbard.

    Nu går Moskva skridtet videre. Ifølge den russiske regering har Norge med sin fremfærd brudt den traktat, der har dannet ramme om det fredelige samarbejde i området siden 1920.

    Det er svært at overvurdere hvor alvorlig den her uenighed er omkring Svalbard. I Nordeuropa er der typisk to scenarier som går igen når det handler om et seriøst potentiale for konflikt mellem NATO og Rusland. Det ene er en russisk invasion af de baltiske lande, og det andet handler om Svalbard. Øgruppens juridiske status er kompliceret, og der er reelle uoverensstemmelser mellem Rusland og Norge. Svalbardtraktaten rundede 100 år for et par uger siden, og mange ting har ændret sig siden da, både teknologisk og juridisk. Eksempelvis er staternes økonomiske zoner i havområderne blevet udvidet, og det er ikke indlysende om Svalbardtraktaten gælder området rundt om øerne, eller om det alt sammen tilfalder Norge. Det er således ikke givet at Norge har ret i deres krav, for Rusland har nogle legitime pointer til deres fordel.

    Det store problem er at Svalbard er sårbart som mål for såkaldte hybride operationer. Det at Rusland har nogle legitime interesser koblet med Svalbards status som ikke-militariseret område gør det nærliggende at forestille sig hvordan Rusland kan udnytte netop denne konflikt med Norge til at udfordre sammenhængskraften i NATO. Der er en meget bred palet af forskellige redskaber som man kan forestille sig at bringe i spil hvis man gerne vil udnytte Svalbard i et politisk spil. Og til en vis grad er det jo nok allerede det vi ser når det russiske udenrigsministerium taler konflikten op i et offentligt rum.

  • Sverige øger forsvarsbudgettet med 65 procent frem mod 2025

    Sverige har vedtaget at øge forsvarsbudgettet i erkendelse af en mere usikker verden. Som begrundelser nævner de eksterne trusler som Ruslands opførsel samt interne faktorer i Vesten, såsom at Europa ikke i samme grad som tidligere kan stole på sikkerhedsgarantier fra USA. Det skriver norske abcnyheter.no:

    I slutten av august ble det klart at Sverige øker forsvarsbudsjettet med 20 milliarder svenske kroner innen 2025, ifølge en avtale mellom regjeringspartiene, Centern og Liberalerna.

    – Dette er et viktig signal for Sverige, for våre partnere og for vårt nærområde om at vi fortsetter å styrke vår militære kapasitet, sa forsvarsminister Peter Hultqvist da avtalen ble kjent.

    I 2025 skal det samlede forsvarsbudsjettet ligge i størrelsesorden 84 milliarder. Det tilsvarer en formidabel økning på hele 65 prosent sammenlignet med 2019-budsjettet.

    – Dette handler om å gjøre det forsvaret, som vi har på papiret, krigsdyktig igjen. Situasjonen er mye dårligere enn det folk har flest har trodd. Det er behov for å investere mye penger i uglamorøst utstyr som militærstøvler, reservedeler og personlig utrustning, sier forskningsleder Robert Dalsjö.

    De 20 milliarder i den nye aftale er ud over de stigninger som allerede var vedtaget. Sveriges forsvarsbudget er i 2019 på 54 milliarder svenske kroner.

    Til sammenligning indebærer “det substantielle løft” i det danske forsvarsforlig at Danmark i 2023 kommer til at anvende 35,3 milliarder danske kroner på Forsvaret, hvilket svarer til 1,5 procent af BNP. I det tal indgår tre milliarder som er fundet ved at medregne ting som civile sundhedsydelser til militært ansatte, kadetternes civile bacheloruddannelser samt folkepension til tidligere ansatte i Forsvaret.

    Sverige kommer trods den kraftige stigning ikke op på 1,5 procent af BNP. I den forbindelse skal man dog huske at det ikke nødvendigvis er ønskværdigt for Sverige at fremvise et højt tal. De er som alliancefrit land ikke pressede af USA på samme måde som Danmark, og de har ikke nogen interesse i at tirre Rusland. Et godt eksempel på denne omvendte logik finder man i Finland, som har gjort sig umage for at få deres forsvarsbudget til at se lille ud. Derfor har de været gennem samme kreative bogføringsproces som i Danmark, men med omvendt fortegn, sådan at de har fundet investeringer som man kan undlade at regne med. Store materielinvesteringer som nye kampfly og skibe finansieres derfor ikke over forsvarsbudgettet, og på den måde kan Finland kunstigt bringe forsvarsbudgettet ned fra omkring 2 pct til kun 1,3 pct af BNP.

    Ud over at Sverige måske ikke har medregnet alverdens civile udgifter i deres forsvarsbudget, skal man også huske på at Sverige har ikke-militære instanser som løser en del af de opgaver som Forsvaret løser i Danmark. Eksempelvis finansieres den svenske kystvagt ikke over forsvarsbudgettet, men det gør den tilsvarende opgaveløsning i Danmark

    Opdatering: I en tidligere version af artiklen stod der at Sverige er et neutralt land, men en læser har gjort opmærksom på at det er et forkert ord, fordi Sverige er medlem af EU.