Sverige har vedtaget at øge forsvarsbudgettet i erkendelse af en mere usikker verden. Som begrundelser nævner de eksterne trusler som Ruslands opførsel samt interne faktorer i Vesten, såsom at Europa ikke i samme grad som tidligere kan stole på sikkerhedsgarantier fra USA. Det skriver norske abcnyheter.no:
I slutten av august ble det klart at Sverige øker forsvarsbudsjettet med 20 milliarder svenske kroner innen 2025, ifølge en avtale mellom regjeringspartiene, Centern og Liberalerna.
– Dette er et viktig signal for Sverige, for våre partnere og for vårt nærområde om at vi fortsetter å styrke vår militære kapasitet, sa forsvarsminister Peter Hultqvist da avtalen ble kjent.
I 2025 skal det samlede forsvarsbudsjettet ligge i størrelsesorden 84 milliarder. Det tilsvarer en formidabel økning på hele 65 prosent sammenlignet med 2019-budsjettet.
– Dette handler om å gjøre det forsvaret, som vi har på papiret, krigsdyktig igjen. Situasjonen er mye dårligere enn det folk har flest har trodd. Det er behov for å investere mye penger i uglamorøst utstyr som militærstøvler, reservedeler og personlig utrustning, sier forskningsleder Robert Dalsjö.
De 20 milliarder i den nye aftale er ud over de stigninger som allerede var vedtaget. Sveriges forsvarsbudget er i 2019 på 54 milliarder svenske kroner.
Til sammenligning indebærer “det substantielle løft” i det danske forsvarsforlig at Danmark i 2023 kommer til at anvende 35,3 milliarder danske kroner på Forsvaret, hvilket svarer til 1,5 procent af BNP. I det tal indgår tre milliarder som er fundet ved at medregne ting som civile sundhedsydelser til militært ansatte, kadetternes civile bacheloruddannelser samt folkepension til tidligere ansatte i Forsvaret.
Sverige kommer trods den kraftige stigning ikke op på 1,5 procent af BNP. I den forbindelse skal man dog huske at det ikke nødvendigvis er ønskværdigt for Sverige at fremvise et højt tal. De er som alliancefrit land ikke pressede af USA på samme måde som Danmark, og de har ikke nogen interesse i at tirre Rusland. Et godt eksempel på denne omvendte logik finder man i Finland, som har gjort sig umage for at få deres forsvarsbudget til at se lille ud. Derfor har de været gennem samme kreative bogføringsproces som i Danmark, men med omvendt fortegn, sådan at de har fundet investeringer som man kan undlade at regne med. Store materielinvesteringer som nye kampfly og skibe finansieres derfor ikke over forsvarsbudgettet, og på den måde kan Finland kunstigt bringe forsvarsbudgettet ned fra omkring 2 pct til kun 1,3 pct af BNP.
Ud over at Sverige måske ikke har medregnet alverdens civile udgifter i deres forsvarsbudget, skal man også huske på at Sverige har ikke-militære instanser som løser en del af de opgaver som Forsvaret løser i Danmark. Eksempelvis finansieres den svenske kystvagt ikke over forsvarsbudgettet, men det gør den tilsvarende opgaveløsning i Danmark
Opdatering: I en tidligere version af artiklen stod der at Sverige er et neutralt land, men en læser har gjort opmærksom på at det er et forkert ord, fordi Sverige er medlem af EU.
Skriv et svar