Hvordan bliver man egentlig admiral i den russiske flåde? Det spørgsmål har Dmitry Gorenburg og Kasey Stricklin stillet sig selv, og det har resulteret i en artikel i War on the Rocks.
Det er en interessant artikel, men måske mest for det lidt nørdede Ruslands-interesserede publikum. Ganske vist argumenterer Gorenburg og Stricklin overbevisende for at topofficerer er afgørende for udformningen af landets forsvars- og udenrigspolitik, og at det derfor er vigtigt at følge med i hvem der får hvilke poster. For eksempel nævner de at Rusland står over for store flådestrategiske valg som dette:
The Russian Navy’s future leaders will have to choose whether to continue in the direction pursued by its recent leadership or to seek to develop a fully-fledged blue water navy that can compete with the United States in the open seas.
I resten af artiklen beskæftiger de sig imidlertid med en masse karriereskridt der skal til for at blive admiral, og hvilke personer det er værd at holde øje med. De kommer desværre ikke nærmere ind på hvad disse personer står for rent ideologisk, og derfor kan man ikke bruge artiklen til at udlede svar på hvordan de vil påvirke flådens strategiske valg.
Men derfor kan man nu stadig godt udlede nogle interessante konklusioner om hvordan Ruslands flåde er som arbejdsplads. Ganske kort opsummeret kan man sige at hvis man gerne vil blive admiral, så er der nogle karriereskridt som er fordelagtige:
Den tidlige karriere: Som ung officer (op til cirka kommandørkaptajnniveauet) er det en fordel at opnå operativ erfaring. Det gælder ikke nødvendigvis om at gøre hurtig karriere, og det kan faktisk være en fordel at være lidt længere tid om at blive udnævnt og i stedet få mere operativ tjeneste. Det er en fordel hvis man gider at gøre karriere i “udkantsrusland”, da man så som ungt talent har mindre konkurrence og får lov til at stråle. Der er ikke nogen værdi i at skifte mellem Ruslands forskellige flåder i de tidlige år af karrieren, og de mest succesfulde officerer er typisk begyndt karrieren med en lang periode i Stillehavsflåden.
Den senere karriere: Senere i karrieren skal man skifte job ofte, og man skal have de rigtige krydser i bogen. Man skal skifte mellem de forskellige flåder, og man skal veksle mellem stabstjeneste og operativ tjeneste. Det er en god idé at få stabserfaring fra flådekommandoen i Moskva, men dog først efter at have nået rang af kontreadmiral. Hvis man skal helt til tops, skal man helst have været chef for Sortehavsflåden eller Nordflåden.
Ingen af disse ting er specielt overraskende. Faktisk er det mest slående måske at det typiske karriereforløb for en admiral i Rusland er så sammenligneligt med det som man ville forvente i vestlige lande. Det lyder i store træk som den karrierevejledning vi modtog da jeg blev færdig på officersskolen i sin tid: Sørg for at få en masse operativ erfaring som ung officer og brug gerne nogle ekstra år på det. Senere hen kan udnævnelserne komme med få års mellemrum, og så skal du være fleksibel og skifte job ofte.
Skriv et svar