Når man vædrer nogen, er det vigtigt at det andet skib ikke er mere solidt end ens eget. Det har Venezuelas kystvagt lært på den hårde måde, efter at patruljeskibet GC-23 Naiguata sank tidligere på ugen. Det skete som resultat af at det venezuelanske skib gentagne gange havde vædret det isforstærkede passagerskib Resolute for at få det til at standse. Det skriver The Maritime Executive:
“While the Resolute was consulting with the home office, the Venezuelan Navy vessel allegedly fired shots and then purposely collided with the Resolute’s starboard side. The ramming was repeateded, the firm said, until the Venezuelan vessel encountered Resolute’s hardened bulbous bow and sustained severe damage. Resolute did not suffer any harm affecting her seaworthiness, and after contacting maritime rescue authorities in Curacao, she waited on scene for one hour, her operator said. After MRCC Curacao released her from the scene, she got under way for Willemstad.”
Vædring er ikke nær så gammeldags som det lyder. Det er en udbredt taktik inden for især udøvelse af politiopgaver til søs, hvor det kan anvendes som redskab til at få nogen til at standse som ikke reagerer på andre henstillinger eller varselsskud. For eksempel var vædring i anvendelse da Rusland i 2018 konfiskerede nogle ukrainske skibe i Kerch-strædet, og hvor to russiske kystvagtskibe efterfølgende også kolliderede med hinanden.
I en dansk kontekst var vædring involveret under en aktion ved Færøerne i 2007, hvor Hvidbjørnen forsøgte at standse den franske fiskeskib Bruix. Det fik ikke fiskeskibet til at standse, men det blev efterfølgende tilbageholdt i en havn i Skotland.
Så i den kontekst kan man måske overveje om moderne krigsskibsdesign med tynde stålplader og begrænset pansring egentlig giver mening i en tid hvor krigsskibe i stigende grad anvendes til løsning af politiopgaver og til maritime sikkerhedsoperationer.
Skriv et svar