Set fra Danmark kan det være svært at forstå tyskernes tilgang til sikkerhedspolitik, som kan virke overforsigtig eller fodslæbende. Men kort efter Ruslands invasion af Ukraine annoncerede Bundeskanzler Olaf Scholz et kursskifte med en markant ny retning for forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Vi tager i denne episode af Krigskunst Podcast pulsen på det tyske “Zeitenwende”. Lektor Amelie Theussen fra Forsvarsakademiet fortæller om det tyske syn på sikkerhed, og hvordan det går med den omstilling, som militæret er i gang med.
Gæst: Amelie Theussen, PhD og lektor ved Forsvarsakademiet
Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 037
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 39:54 — 54.8MB) | Indsæt
Jeg var barn i 1960’erne i en jysk landsby (Farre, Sporup sogn) og har et par bemærkninger eller iagttagelser 😀
For det første omkring tilslutningen til NATO. Jeg ved godt, at der var en diskussion om et nordisk forsvarsforbund; men var det en realistisk mulighed? Det afgørende var vel, at neutralitetspolitikken fra 1930’erne havde spillet fallit. Man overvejede så Norden som en mulighed; men da det var umuligt gik vi til NATO. Det afgørende var vel “aldrig mere 9. april”.
Der var også en generel mistillid til politikerne. Det har jeg skrevet lidt om her: http://salldata.dk/historier/index.php?t=farre-hjv
Min far var lærer og vi boede i skolen, som indeholdt både klasselokale og lærerbolig. I 1960 havde vi besøg en russisk delegation. 4 unge mænd og 2 ledere var på rundrejse i DK. De skulle bl.a. se en landsbyskole. Jeg husker, at min far gemte sin HJV-uniform og sin maskinpistol oppe på loftet, inden de kom.
http://billeder.salldata.dk/data/1960-1969/1960/1960-09%20Russere%20pa_a%20beso_eg%20i%20Farre%20Byskole/
En væsentlig forskel på den kolde krig dengang og nu er styrkeforholdet. Jeg husker omkring 1960 – jeg hørte de voksne snakke om situationen. Der var almindelig enighed om, at WAPA var det overlegne system, som på langt sigt ville sejre. Man var indstillet på at kæmpe imod så længe som muligt; men man mente ikke at det var en kamp, som kunne vindes. Det er jo helt anderledes i dag.