Det danske marineinfanteri blev oprettet af Christian d. 4. i 1670. Dengang var opgaven for marineinfanteristerne at stå for kamphandlingerne til søs, mens søfolkene koncentrerede sig om at manøvrere skibet. Over tid blev opgaveporteføljen udvidet til også at inkludere landgang på en fjendtlig kyst. De seneste århundredes søslag er generelt blevet udkæmpet over store afstande ved anvendelse af kanoner og missiler, og dermed har der ikke været det samme behov for marineinfanterister til at borde fjendtlige skibe bevæbnede med musketter og sværd for at nedkæmpe fjenden. Det betyder dog ikke, at marineinfanteriet har udspillet dets rolle.
Nutidens opgaveportefølje for marineinfanteri går umiddelbart i retning af de oprindelige tanker. De seneste årtier har budt på en række trusler mod den globale maritime infrastruktur i form af både skibe og havneanlæg. Fra piratangreb ved bl.a. Øst- og Vestafrika til den seneste tids trusler mod skibstrafikken i Hormuz Strædet. Til at imødegå den form for trusler er der behov for specialuddannede og -udrustede enheder, der kan operere på og ved skibe samt sikring af havneanlæg. Et relevant eksempel er operationerne i Hormuz Strædet, hvor Royal Navy gennemfører eskorteoperationer for at beskytte civil skibstrafik. Her har de britiske skibe et detachement af Royal Marines ombord, som er klar til gå ombord og beskytte truede handelsskibe:
There are six Royal Marines on HMS Montrose in a state of alert at all times and ready to board and protect any vessels coming under attack.
I forbindelse med den danske indsats mod pirateri ud for Somalia fra 2008 til 2016 etableredes “Søværnets Særlige Maritime Indsatshold” (SMI). Et SMI hold bestod af et antal soldater fra Frømandskorpset, militærpoliti samt sprængstofseksperter fra Søværnets Minørtjeneste (EOD). SMI holdene var trænede og udrustede til at bordingoperationer mod formodede piratskibe samt sikring af civile skibe både før og under angreb. Da SMI konceptet blev etableret, var Frømandskorpset organisatorisk forankret under Søværnet, ligesom som Søværnet havde eget militærpoliti. Med “Aftale på Forsvarsområdet 2013 – 2017” blev det besluttet, at Frømandskorpset skulle underlægges den nyoprettede Specialoperationskommando, samt at værnenes militærpolitikapaciteter skulle sammenlægges i det værnsfælles Forsvarets Militærpoliticenter. Søværnet råder således i dag ikke over egen specialoperationskapacitet og militærpoliti. Sammen med de seneste års reducerede fokus på maritime sikkerhedsoperationer har dette formentlig været årsagen til, at SMI konceptet så småt er gået i glemmebogen.
Givet de store danske interesser i global maritim handel kan vi forventeligt blive mødt med krav om også at bidrage til sikring af maritim infrastruktur. Til det formål vil en form for specialuddannede og -udrustede enheder kunne spille en stor rolle. Spørgsmålet er, hvilket omfang og udformning en sådan dansk kapacitet skal have. Det er muligvis ikke realistisk at genoprette marineinfanteriet som en selvstændig entitet i det danske Forsvar, men mindre kan formentlig også gøre det. En reetablering af det tætte forhold mellem Frømandskorpset og Søværnet og herunder genetablering af SMI konceptet vil give mening, såfremt Søværnet igen skal udføre maritime sikkerhedsoperationer i områder med trusler mod skibstrafikken.
Spørgsmålet er, hvad det vil kræve at opretholde SMI hold på tilstrækkeligt beredskab og træningsniveau, såfremt der går lang tid mellem indsættelser. Og måske er SMI konceptet ikke nok? Måske vi skal overveje at genindføre marineinfanteriet i det danske forsvar?
Det er interessante tanker. Man kan godt syntes at det er at skyde fugle med kanoner at sende frømandskorpset efter nogle stakkels pirater med en ak47 eller bare fordi at man skal borde et skib.
Både Sverige og Finland har beholdt deres marineinfanteri, da der skal kunne genindtage øer mm, hvis de bliver tabt til en fjende, uden at forlade sig på at storebror kommer og hjælper. Tyskerne har etableret en særlig søbataljon, der løser samme typer opgaver og alle steder er amfibieenhedernes kompetencer efterspurgte bla fordi at fokus skifter til kystzonerne. De er udstyret så de kan bevæge sig i kystzonen, og trænet i de missioner som er specielle for marineinfanteri, herunder landsætninger og sikring af havne.
Danmark er mest vand og øer og kyst og meget lidt land. Hvis Sverige, Finland og Tyskland har behov for den her type enhed, så tyder meget på at Danmark vil også kunne drage fordel af det.