2. sep. 2019 havde Thomas Belsø et indlæg på Krigskunst.dk om hvorvidt Danmark skal genetablere et marineinfanteri. Dette skal ses som en opfølgning på hans indlæg, som denne forfatter i øvrigt generelt set er meget enig i, men har et par ekstra kommentarer til.
Den 4 juli, 2019, blev en Iransk supertanker bordet og tilbageholdt ud for kysten til Gibraltar. Det drejede sig om skibet Grace 1, som var mistænkt for at bringe olie til Syrien, og den Britiske regering sendte et hold soldater ned for at hjælpe med at arrestere skibet. Den enhed der stod for bordingsaktionen var fra 42 Commando, Royal Marines.
Royal Marines Commando (RMC), er en interessant militær enhed. De er en let eliteenhed der historisk har været en del af Royal Navy (RN), men som de seneste mange år mere har fungeret som en ”hærenhed” der tilfældigvis rangerede under flådens administration. I 2017 blev det dog besluttet at ændre RMC tilbage mod dets mere maritime natur med øget fokus på træning til operationer på skibe m.m.
Behov
RMC er en interessant enhed af mange grunde, og set med danske briller er der flere ting der gør at enheden bør få ekstra opmærksomhed. Eksempelvis blev det den 10. juli offentliggjort at danske rederier nu har den femtestørste handelsflåde målt på tonnage. I den forbindelse blev det endvidere påpeget af Danmarks Rederiforening at der trods en positiv udvikling stadig er betydelige problemer med pirateri omkring Afrika, og at det er en udfordring med risiko for både liv, gods og skibe. Hvor en dansk udgave af RMC ville være interessant, ville blandt andet være muligheden for at placere sikringsstyrker på de danske skibe der sejler igennem farvand, hvor pirater eller fjendtligsindede nationale aktører operer.
En sådan sikringsstyrke kaldet “Søværnets Særlige Maritime Indsatshold” (SMI), har allerede været afprøvet. Det foregik ved Somalia, og SMI-holdet bestod af personel fra Frømandskorpset, Militærpolitiet og sprængstofeksperter, der opererede sammen under en langvarig deployering af et dansk krigsskib. Bording-teams fra Søværnet har vist sig at være en succes, men der er en del udfordringer med dem. Der er tale om specialuddannede folk som enten skal medbringes ekstra (som frømændene), eller potentielt være en del af besætningen, hvilket lægger yderligere pres på arbejdstid og uddannelsesniveauet.
SMI-holdet var en succes, men det blev bemærket at frømandskorpset overordnet set blev presset af antallet af samtidige missioner. Frømændene er en specialenhed med mange kompetencer, og de er vidt efterspurgt for deres evner. Dette er et problem da prioriteter kan ændre sig, så behovet for netop deres evner er større andetsteds. Det kan efterlade danske skibe (og danske interesser) uden en sikring. Det bør således noteres, at en dansk RMC-enhed ikke ville skulle indgå i allerede eksisterende tal i skibets besætning, men særskilt skulle medbringes, for på denne måde at give den fleksibilitet som frømændene ofte har givet.
Rederierne har (når frømændene og flåden ikke har været til rådighed) måttet kigge efter andre løsninger. Disse går fra kraftig fart gennem farvandet over bevæbning af besætning til private vagtværn (lejesoldater). Ofte har man desværre set at rederierne (set med internationale øjne) accepterer risikoen og mulighed for at udbetale løsesum for besætningen, skib og last.
To problemstillinger skiller sig særligt ud: bevæbning af besætning og private vagter. Ved bevæbningen af besætningen går disse fra at være ”nemme mål” der kan kidnappes til at være mål der skal neutraliseres. Resultatet af dette bliver at besætningen udsættes for en endnu større risiko for at blive slået ihjel, hvis det skulle lykkes piraterne at komme ombord. Hvis man skal sikre at besætningen ikke er til fare for sig selv, er der også et behov for uddannelse i våbensikkerhed.
I forhold til de private vagter, så kan disse være en udmærket løsning i farvande med pirater. Langt mere alvorligt bliver det, når statslige aktører blander sig, sådan som særligt den Iranske Revolutionsgarde gør det i disse dage i Hormuz. Danske rederier har fravalgt britiske vagter, da de blev anset som en forhøjet risiko for skibet. Resultatet af dette er at danske handelsskibe har meget få muligheder i områder med konflikt, og at nogle af disse muligheder måske endda kan forværre situationen.
Dette må ses som uacceptabelt for et land der er så afhængigt af havet som Danmark.
Organisation
Klogere hoveder vil sikkert kunne udregne en mere konkret størrelse for en eventuel dansk RMC-enhed, men afhængigt af hvor mange opgaver enheden skal løse, kan størrelsen veksle betydeligt. Skal den kun arbejde med sikring af skibe, vil størrelsen blive mindre, end hvis enheden også skal kunne sikre havne og anden infrastruktur. Endeligt kan Arktis komme i spil, hvor man kan forestille sig et større behov for bordingoperationer som følge af den øgede trafik. I udgangspunktet vil der være tale om et relativt beskedent antal soldater, for at enheden kan opfylde de primære mål, men omvendt kan det også ende med at kræve en enhed af en ikke ubetydelig størrelse hvis der er flere opgaver.
Det bør også gøres klart, at en RMC-enhed ikke er en frømandsenhed, lige som US Marines ikke er Navy Seals. Der vil være tale om en enhed med en høj professionel standard, men ikke på samme niveau som specialstyrker. Resultatet bliver at enheden vil appellere til samme målgruppe som Frømandskorpset, men dog har et bredere rekrutteringsgrundlag.
Rent navnemæssigt har Danmark allerede en enhed på Bornholm med et beslægtet navn, men i praksis er der meget langt fra denne enhed til en egentlig commando-enhed. Ikke desto mindre ville placeringen på Bornholm være et udmærket udgangspunkt. Grundet det overordnede formål med enheden bør enheden rangere under Søværnet.
Formål
Så hvad ville en dansk RMC-enhed bidrage med? Hvor stor ville enheden skulle være? Hvilke kritiske punkter ville den skulle støtte for at man kan sige at det giver mening at bruge tid, energi og penge på den?
Enhedens størrelse vil skulle afspejle muligheden for rotation af de forholdsvis små grupper som udsendes. Desuden skal den tilgodese uddannelse og træning med andre landes enheder, særligt Hollands, Storbritanniens og Frankrigs marineenheder. Men lige som RMC i Storbritannien ville en dansk udgave måske også være oplagt til at træne i vinterkrigsførelse med henblik på forholdene i Arktis og den bredere politiske udvikling deroppe.
Opgaverne for denne enhed ville være alsidige, men med et klart fokus på det maritime miljø. Særligt sikring og forsvar af handelsskibe samt bordingoperationer vil være enhedens speciale. Her bør det nævnes at man fra 2008-16 med SMI netop havde denne kapacitet, men det har man grundet sammenlægninger og formålsændringer ikke længere. Her vil nogle måske tænke at man blot kan sende de samme enheder ud igen, men det er ikke uden videre muligt. Som briterne lagde fokus på i opgaveændringen for 42 Commando, så er denne type operationer meget kompleks – den kræver træning og meget af det. I tilgift mener Briterne at deres SBS-enhed (briternes udgave af frømændene) er bedre brugt andre steder.
Udfordring
Oprettelsen af en dansk RMC-enhed vil medføre et problem som dansk forsvar kender godt: Hvor skal soldaterne komme fra?
Grundet enhedens uddannelsesbehov og den ikke ubetydelige risiko som enheden vil skulle arbejde under, er det udelukket at værnepligtige vil skulle uddannes i enheden. Altså må det være frivillige, der skal fylde enheden. Dette er måske ikke et problem, da RMC-enheden på samme måde som dets søsterenheder blandt vores nære allierede vil anses som meget prestigefyldt. Den vil have mange forskellige opgaver, hvoraf nogle vil være fysisk meget krævende, mens andre som forsvar af dansk shipping vil indebære selvstændig tjeneste i udlandet. Enheder som Frømandskorpset har hvert år et meget stort antal frivillige som søger at komme ind i en af de fornemste enheder i verden. Nogle af dem der ikke klare kravet til optagelse, ville måske være perfekt placeret i en dansk RMC-enhed. Yderligere bør det bemærkes at der ikke vil være en fuldt opstillet enhed før efter nogle år, når uddannelse og rekruttering har sikret at enheden er fuldt operationsdygtig.
Dette fremmer en anden problemstilling, som heller ikke er ukendt for forsvaret: Hvor skal pengene komme fra? Og hvor omkostningsfuld bliver enheden?
Problemerne ligger i at Forsvaret på adskillige områder har behov for nyt udstyr, og man er i gang med at genetablere tidligere kapaciteter: Tilkøb af nye fly, etableringen af den deployerbare brigade, opgradering af kampvogne, skibe og det ikke lille spørgsmål omkring missilforsvaret. Disse områder er enten så langt i deres planlægning eller af en sådan vigtighed, at selv med tilføjelse af flere midler (i den grad som vi har set tidligere), vil det være svært at se at en commando-enhed vil få den nødvendige interesse og støtte. Dog er der et par argumenter som stiller sagen i et lidt andet lys.
Først og fremmest, ville en RMC-enhed være mere i linje med direkte danske interesser. Den ville operere direkte med sikring af handelsskibe under dansk flag, og den ville være en god gevinst for Arktisk kommando, som ville få en dedikeret enhed der kunne være til rådighed til inspektioner af skibe i området omkring Grønland og Færøerne. Derudover ville enheden være oplagt i forbindelse med Joint Expeditionary Force (JEF), hvori flere af de enheder som RNC-enheden ville træne med allerede indgår.
Muligheder
Når Absalon-klassen og/eller Iver Huitfeldt-klassen bliver sendt ud på anti-piraterioperationer, ville det være oplagt at have en lille deling soldater med fra en dansk RNC-enhed. Enheden ville aflaste frømændene som kunne koncentrere sig om mere specialiserede opgaver, og de ville evt. kunne afhjælpe besætningen en smule i hverdagen ombord.
Enheden ville således kunne løfte nogle vigtige opgaver fra andre, der i forvejen har mange vigtige opgaver. Mindst lige så relevant, ville enheden sende et signal om at man tager sikkerhedsspørgsmålet seriøst når det kommer til de danske søfolk, skibe og interesser ude i verden.
Det er klart at en RMC-enhed alene ikke ville kunne gøre det, og de andre værn har også betydelige huller der skal lukkes. Set i forhold til geografi, økonomiske interesser, alliancer m.m. ville en sådan enhed imidlertid være en betydelig gevinst for Danmark.
Jyllands-Posten havde i sidste uge en artikel om pirateriet i Guineabugten, som er et stigende problem. Pointen er at metoderne som virkede ved Somalia, ikke fungerer ved Nigeria. Det kan godt tale for at vi skal kigge i denne retning. Kan dog ikke lige gennemskue om der er noget juridisk i vejen for at have danske soldater som vagter på handelsskibe i Nigerias territorialfarvand.
Kræver desværre abonnement:
https://jyllands-posten.dk/premium/international/ECE11560194/effektive-tricks-til-at-bekaempe-pirater-dur-ikke-i-nigeria/
Det virker oplagt at skabe et marineinfanteri, for det giver ikke mening at trække på frømandskorpset eller skibenes besætninger. Frømandskorpset er for værdifuldt til at bruge på opgaverne og i øvrigt mere efterspurgt i missioner hvor deres særlige kompetencer er nødvendige. Samtidig er der heller ikke nok af dem.
Samtidig bør et marineinfanteri også være en mellemting mellem de to. Det skal være en kampenhed der i fredstid har de ovenfor nævnte opgaver, men som i krigstid kan lave amfibieoperationer, som. fx at skabe et brohoved og indtage og sikre en havn. Danmark er et litoralt område, selvom at det ikke altid er afspejlet i vores militære struktur. Til gengæld har både Sverige og Finland beholdt deres kystjægere og Tyskland har oprettet en søbataljon. Da ingen af dem er medlem af NATO, så har de været nød til at prioritere deres ressourcer mod at få mest for pengene. Siden at de også er litorale med store skærgårde, så har de set vigtigheden af kystjægere, mens at vi i Danmark håber på at USA kommer og hjælper os, hvis det brænder på. Det sidste skal vi ikke længere tage for givet, og en af opgaverne fremadrettet er derfor at skabe et robust sammenhængende og troværdigt forsvar, der er mere rettet mod europæisk samarbejde og EU. Samtidig har marineinfanteri den fordel af det er enheder der kan fungere selvstændigt og de kan derfor også sendes ud på internationale missioner, når der er behov for det.
Det er svært at sige noget om prisen, men den vil være højere end for alm infanteri. De skal have et fuld bevæbning, så de kan fungere som samlede kampenheder uden støtte udefra, og de skal have nogle mindre både og andet isenkram, og mere og dyrere træning, bla i Arktis. Det vil koste noget, men ikke i sammenligning med et nyt kampfly eller en fregat. Så det er en kapabilitet der kan fås rimeligt billigt og man skal ikke ud og rekruttere yderligere mandskab, som Martin skriver.
Det er helt noget som forsvaret bør studere nærmere.
Tanken giver mening, og hvis jeg må komme med mine supplerende 10 cent, bør den kombineres med en egt afdeling eller kampgruppe med marineinfanteri i en genopstilling af Marineregimentet. Et kupforsvar på Bornholm, der hastigt kan forskyde til Baltikum i krisetid eller afværge overraskelsesangreb mod Bornholm som svenskerne på Gotland. Organisering som den tidligere kampgruppe på Bornholm med rigeligt panserværn og luftværn mod helikoptere, nærmest en USMC (meu) uden fly og dertil et “skibskompagni” til bemanding af flådens skibe med bordehold osv. 1/3 ude 1/3 under uddannelse 1/3 fri afspadsering mv.
Et marinekorps giver mening, hvis vi ønskede at opbygge en egentlig amfibisk kapacitet – hvis ønsket er at styrke Søværnets anvendelsemuligheder i MSO, så kunne man nok nøjes med at styrke besætningerne – altså forøge mandskabet, hvorefter der bliver mere tid til uddannelser og øvelser for skibets boarding team.
Til mindre amfibiske operationer er det planen, at den lette infanteribataljon skal kunne indsættes fra søen – om ikke andet så i teorien.