Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien i 1982 var skelsættende inden for både maritim krig og luftkrig. Blandt andet var det den første krig hvor vi for alvor så sømålsmissilet i spil, og så gav den afgørende indsigter i behovet for flybaseret luftrumsovervågning. Derudover illustrerede krigen en række væsentlige pointer om forsvarsplanlægning og betydningen af moral og dristighed i krig. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen er gæst i Krigskunst Podcast for at fortælle om Falklandskrigen i anledning af at det er 40 år siden at krigen fandt sted.
Gæst: Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker og pensioneret officer i Flyvevåbnet
Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 026
Omtalte bøger:
- One Hundred Days — The Memoirs of the Falklands Battle Group Commander, Sandy Woodward, ISBN 9781557506528
- The Battle for the Falklands, Max Hastings & Simon Jenkins, ISBN 978-0393301984
- Forgotten Voices of the Falklands: The Real Story of the Falklands War, Hugh McManners, ISBN 978-0091908812
- Vulcan 607: The Epic Story of the Most Remarkable British Air Attack Since WWII, Rowland White, ISBN 978-0552152297
- Sea Harrier over the Falklands, Sharkey Ward, 978-0304355426
- Hostile Skies, David Morgan, 978-0753821992
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 44:57 — 61.8MB) | Indsæt
Abonner på podcasten: Google Podcasts | RSS | More
Hvordan kan man lave et jubilæumsindslag om falklandskrigen uden at omtale noget som helst om landstyrkerne og deres kampe?
Enig, det havde været godt at have landstyrkernes kampe med.
Jeg er faktisk ikke enig. Jo, hvis ærindet med episoden havde været at behandle krigen meget grundigt og all-round – så kan man selvsagt ikke udelade kamphandlingerne på land. Men nu var fokus på de sømilitære og (især) luftmilitære slag, som Hans Peter Michaelsen beskæftiger sig med og har en særlig viden om.
Man kunne måske indvende, at vi som værter og tilrettelæggere skulle have deklareret afgrænsningen af episodens genstandsfelt tydeligere, men jeg ser intet galt i at fokusere på bestemte domæner eller elementer af krigen.
Ja, man kan måske indvende at det først bliver nævnt lidt sent i udsendelsen, men det er ret tydeligt i shownoterne. Men det jeg mente var at der bestemt også er en spændende historie i det landmilitære i Falklandskrigen.
Det er rigtigt at man ikke giver indtryk af at indslaget vil behandle den landmilitære del af “Falklandskrigen” – en værnsfælles operation.
Min observation går ikke på hvad man behandler – hvad der jo blev gjort udmærket, men at man ikke behandler den landmilitære komponent i en joint operation.
Min hukommelse siger mig at Sandy Woodward skriver et sted i sine erindringer at han kan tabe konflikten, men ikke vinde den. Præcis analyse.
Hvis der nu er en kyndig ekspert i landkrigen på Falklandsøerne, vil jeg foreslå, at det bliver temaet for næste episode. Landkrigen begyndte for alvor 27 maj 1982 og sluttede ved argentinernes overgivelse på Port Stanley d. 14. juni. Iøvrigt har Royal Navy en fin hjemmeside: https://www.royalnavy.mod.uk/news-and-latest-activity/features/falklands-40 – jeg kan også anbefale Facebooksiden https://www.facebook.com/War1982 som har mange oplysende indslag om krigen.
Kronologien er forkert, generobringen starter allerede d 25 april, på South Georgia øerne hvor en Argentinsk ubåd ødelægges af en helikopter ( Eneste ubådsnedkæmpelse i moderne krigshistorie).
D 1 maj bomber et Vulcan fly Port Stanley, efterfulgt af 9 Seaharrier fly fra HMS HERMES, senere på dagen udkæmpes der en del luftkampe, her er Englænderne totalt overlegen og knækker Argentinerns vilje til at gå i luftkamp med Englænderne, dagen slutter 4-0 til Englænderne. Argentinerne prøve ikke og gå i luftkamp med Englænderne yderligt.
Vulcan angrebet er yderst kontroversielt, historien om at den fik Argentinerne til at holde fly tilbage er en myte, Ueskorterede Vulcan ville være smadret af de Argentinske Mirage IIIEA før de var kommet i nærheden af fastlandet.
Det Amerikanske marinekorps har lavet en neutral vurdering af Vulcan angrebet, og deres vurdering er klar : unødvendigt, virkningsløst og udsatte besætning for unødvendig risiko kun med det formål og give RAF en rolle i krigen
Genetal Belgrano sænkes D 2 maj, General Belgrano var kampklar og i færd med at lave en knibtangs manøvre imod Englænderne, skibschefen Kaptajn Bonzo har siden udtalt at Belgrano var et helt legitimt militært mål.
D 4 maj sænkes HMS Sheffield, med ET xocet missil, Exocet missilet er ikke specielt virkningsfuldt, Sheffield går hovedsageligt tabt pga fejlkonstruktion der hindre effektiv skades bekæmpelse.
Andet træf med to Exocet er Atlantic Conveyer, der også går tabt pga sekundære skader.
Man så også at Exocet var begrænset virkningsfuldt under Iran-Irak krigen.
Det Argentinske luftvåben havde yderst kapable fly, de 39 IAI Dagger fly (ex- Israelske Mirage 5) havde i Israelsk tjeneste over 100 nedskydninger og de ca 20 Mirage IIIEA som Argentina rådede over var mindst lige så kapable.
Historien om de “ avancerede” AIM-9L er også en myte, alle nedskydninger foregik fra kl 4 til kl 8, dvs bagfra så AIM-9L`s “all aspect” kapacitet udgjorde ingen forskel.
Det var stort set kun i 2 tilfælde hvor de Argentinske bomber detonerede, HMS Ardent og HMS Coventry en del blev ramt og af dem blev HMS Glasgow sat ud af spillet og måtte sejle hjem.
HMS Antelope og RFA Sir Galahad går til pga sekundære forekommende skader.
De Engelske skibes missilluftforsvar var i de fleste tilfælde virkningsløst over for lavt flyvende fly, kun fregatterne HMS Broadsword og HMS Brilliant havde brugbare missiler som så var begrænsede virksomme i landgangsområdet.
Til gengæld var forskellige maskinkanoner og automatvåben , alle med sporlys, yderst effektive til at presse de Argentinske fly ned i højde g dermed fremprovokere de mange UXB.
Engelske skibs tab.
255 døde
2 Destroyere
2 Fregatter
1 landgangsfartøjer.
Deres missiler hed:
Seawolf
Seadart
Seacat
Seaslug
De to sidste var forældede og stort set virkningsløse.
Argentinerne magter ikke og ramme Englændernes “center of gravitet” under alle faser af krigen.
Englænderne vinder for deres ledelse er Argentinerne overlegne på alle niveauer.