Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien i 1982 var skelsættende inden for både maritim krig og luftkrig. Blandt andet var det den første krig hvor vi for alvor så sømålsmissilet i spil, og så gav den afgørende indsigter i behovet for flybaseret luftrumsovervågning. Derudover illustrerede krigen en række væsentlige pointer om forsvarsplanlægning og betydningen af moral og dristighed i krig. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen er gæst i Krigskunst Podcast for at fortælle om Falklandskrigen i anledning af at det er 40 år siden at krigen fandt sted.
Gæst: Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker og pensioneret officer i Flyvevåbnet
Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 026
Omtalte bøger:
- One Hundred Days — The Memoirs of the Falklands Battle Group Commander, Sandy Woodward, ISBN 9781557506528
- The Battle for the Falklands, Max Hastings & Simon Jenkins, ISBN 978-0393301984
- Forgotten Voices of the Falklands: The Real Story of the Falklands War, Hugh McManners, ISBN 978-0091908812
- Vulcan 607: The Epic Story of the Most Remarkable British Air Attack Since WWII, Rowland White, ISBN 978-0552152297
- Sea Harrier over the Falklands, Sharkey Ward, 978-0304355426
- Hostile Skies, David Morgan, 978-0753821992
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 44:57 — 61.8MB) | Indsæt
Abonner på podcasten: Google Podcasts | RSS | More
Hvordan kan man lave et jubilæumsindslag om falklandskrigen uden at omtale noget som helst om landstyrkerne og deres kampe?
Enig, det havde været godt at have landstyrkernes kampe med.
Jeg er faktisk ikke enig. Jo, hvis ærindet med episoden havde været at behandle krigen meget grundigt og all-round – så kan man selvsagt ikke udelade kamphandlingerne på land. Men nu var fokus på de sømilitære og (især) luftmilitære slag, som Hans Peter Michaelsen beskæftiger sig med og har en særlig viden om.
Man kunne måske indvende, at vi som værter og tilrettelæggere skulle have deklareret afgrænsningen af episodens genstandsfelt tydeligere, men jeg ser intet galt i at fokusere på bestemte domæner eller elementer af krigen.
Ja, man kan måske indvende at det først bliver nævnt lidt sent i udsendelsen, men det er ret tydeligt i shownoterne. Men det jeg mente var at der bestemt også er en spændende historie i det landmilitære i Falklandskrigen.
Det er rigtigt at man ikke giver indtryk af at indslaget vil behandle den landmilitære del af “Falklandskrigen” – en værnsfælles operation.
Min observation går ikke på hvad man behandler – hvad der jo blev gjort udmærket, men at man ikke behandler den landmilitære komponent i en joint operation.
Min hukommelse siger mig at Sandy Woodward skriver et sted i sine erindringer at han kan tabe konflikten, men ikke vinde den. Præcis analyse.
Hvis der nu er en kyndig ekspert i landkrigen på Falklandsøerne, vil jeg foreslå, at det bliver temaet for næste episode. Landkrigen begyndte for alvor 27 maj 1982 og sluttede ved argentinernes overgivelse på Port Stanley d. 14. juni. Iøvrigt har Royal Navy en fin hjemmeside: https://www.royalnavy.mod.uk/news-and-latest-activity/features/falklands-40 – jeg kan også anbefale Facebooksiden https://www.facebook.com/War1982 som har mange oplysende indslag om krigen.