Krigskunst.dk

Forfatter: Thomas Belsø

  • Hvorfor FONOPs i den russiske del af Arktis ikke er en god ide.

    I denne artikel på warontherocks.com forklarer David Auerswald, hvorfor den amerikanske flåde ikke bør gennemføre “Freedom of Navigation Operations” i gennem The Northern Sea Route, som det ellers er den proklamerede hensigt ifølge flere ministre i den amerikanske regering.

    The long-run implications are dire should a FONOP fail, even if it did not lead to a military confrontation. Failure would build perceptions that the United States can’t compete in the Arctic and that Russia can get away with violating freedom of navigation when challenged. Such failure could have ripple effects for NATO’s posture in the High North, and for future Russian behavior.

    Rusland har store strategiske og økonomiske interesser i den arktiske region, hvilket forventeligt betyder, at russerne vil fastholde deres opfattelse af at have legitime krav på at kunne kontrollere søruten langs Ruslands nordkyst. Samtidig er der risiko for , at FONOPs i den russiske del af Arktis vil skabe bekymring i Canada om, hvorvidt USA aktivt vil modsætte sig Canadas fastholdelse af, at søruten gennem den canadiske del af Arktis er nationalt farvand.

    Auerswald argumenterer for, at USA i stedet bør tænke langsigtet og gennemføre planerne om at bygge isbrydere. Ikke for at kunne gennemføre FONOPs, men for at kunne operere i egen del af Arktis og til støtte for NATO allierede.

    Finally, the United States needs to rethink Arctic maritime operations writ large.  It should build icebreakers and ice-capable surface ships, not for Arctic FONOPs but to support search and rescue operations in and maritime control of Alaskan waters. Those capabilities could also address American defense responsibilities toward NATO allies Canada, Denmark, Iceland, and Norway. Until then, the United States should be very, very cautious about saber-rattling in the Russian Arctic, and do so only after thinking through the long-term implications of failure and success.

  • Skal Havretskonventionen gælde i Det Sydkinesiske Hav?

    Uddannelseskonsulent Martin Hans Jensen deltager for tiden som observatør på kurset “SEA POWER”, som gennemføres ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer. Som del af kurset har deltagerne beskæftiget sig med problemstillingerne omkring grænsedragning i Det Sydkinesiske Hav. Det har fået Martin til at skrive et indlæg på sin blog, hvor han beskriver problemstillingerne i det Sydkinesiske Hav og mulige afledte konsekvenser i andre maritime regioner – herunder Arktis.

    Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er.

  • Saudi Arabien tilslutter sig den USA-ledede koalition i Hormuz Strædet

    Efter det seneste angreb mod et olieanlæg i Saudi Arabien har landet ifølge det officielle nyhedsbureau Saudi Press Agency besluttet at deltage i den USA ledede maritime operation i området omkring Hormuz Strædet. Truslen mod landets olieproduktion og -eksport blev i lørdags meget reel og har ført til, at Saudi Arabien nu slutter sig til USA, Storbritannien, Australien og Bahrain i operationen med den mundrette betegnelse ‘International Maritime Security Construct’ (IMSC).

    The Kingdom’s decision to participate is based on its declared support for regional and international efforts to deter threats to maritime safety.
    ‏The Kingdom will work with its allies to ensure the security of energy routes and the continued flow of supplies to the global economy, and to maintain international peace and security.

    Den danske regerings beslutning vedrørende dansk deltagelse i en maritim sikkerhedsoperation i området lader fortsat vente på sig. Såfremt et dansk bidrag besluttes bliver det dog formentlig ikke i regi af IMSC.

  • Japan vil ikke deltage i amerikansk flådemisison i Hormuz-strædet

    Ifølge Channel News Asia melder Japan sig i rækken af amerikanske allierede, som ikke er interesserede i at deltage i den amerikanske flådemission til beskyttelse af skibstrafikken i Hormuz-strædet. Modviljen mod deltagelse i den amerikanske indsats begrundes bl.a. med Japans økonomiske interesser i oliehandel med Iran.

    Japan overvejer til gengæld en selvstændig indsats i området – hvis Iran ikke modsætter sig…

    Japan will not join the United States in a security mission to protect merchant vessels passing through key Middle Eastern waterways and will instead consider deploying its military independently, the Yomiuri newspaper reported on Tuesday (Sep 3).
    It would also consider including the Strait of Hormuz in the SDF’s sphere of activity if Iran agrees.

  • Bør vi genetablere marineinfanteriet?

    Det danske marineinfanteri blev oprettet af Christian d. 4. i 1670. Dengang var opgaven for marineinfanteristerne at stå for kamphandlingerne til søs, mens søfolkene koncentrerede sig om at manøvrere skibet. Over tid blev opgaveporteføljen udvidet til også at inkludere landgang på en fjendtlig kyst. De seneste århundredes søslag er generelt blevet udkæmpet over store afstande ved anvendelse af kanoner og missiler, og dermed har der ikke været det samme behov for marineinfanterister til at borde fjendtlige skibe bevæbnede med musketter og sværd for at nedkæmpe fjenden. Det betyder dog ikke, at marineinfanteriet har udspillet dets rolle.

    Nutidens opgaveportefølje for marineinfanteri går umiddelbart i retning af de oprindelige tanker. De seneste årtier har budt på en række trusler mod den globale maritime infrastruktur i form af både skibe og havneanlæg. Fra piratangreb ved bl.a. Øst- og Vestafrika til den seneste tids trusler mod skibstrafikken i Hormuz Strædet. Til at imødegå den form for trusler er der behov for specialuddannede og -udrustede enheder, der kan operere på og ved skibe samt sikring af havneanlæg. Et relevant eksempel er operationerne i Hormuz Strædet, hvor Royal Navy gennemfører eskorteoperationer for at beskytte civil skibstrafik. Her har de britiske skibe et detachement af Royal Marines ombord, som er klar til gå ombord og beskytte truede handelsskibe:

    There are six Royal Marines on HMS Montrose in a state of alert at all times and ready to board and protect any vessels coming under attack.

    I forbindelse med den danske indsats mod pirateri ud for Somalia fra 2008 til 2016 etableredes “Søværnets Særlige Maritime Indsatshold” (SMI). Et SMI hold bestod af et antal soldater fra Frømandskorpset, militærpoliti samt sprængstofseksperter fra Søværnets Minørtjeneste (EOD). SMI holdene var trænede og udrustede til at bordingoperationer mod formodede piratskibe samt sikring af civile skibe både før og under angreb. Da SMI konceptet blev etableret, var Frømandskorpset organisatorisk forankret under Søværnet, ligesom som Søværnet havde eget militærpoliti. Med “Aftale på Forsvarsområdet 2013 – 2017” blev det besluttet, at Frømandskorpset skulle underlægges den nyoprettede Specialoperationskommando, samt at værnenes militærpolitikapaciteter skulle sammenlægges i det værnsfælles Forsvarets Militærpoliticenter. Søværnet råder således i dag ikke over egen specialoperationskapacitet og militærpoliti. Sammen med de seneste års reducerede fokus på maritime sikkerhedsoperationer har dette formentlig været årsagen til, at SMI konceptet så småt er gået i glemmebogen.

    Givet de store danske interesser i global maritim handel kan vi forventeligt blive mødt med krav om også at bidrage til sikring af maritim infrastruktur. Til det formål vil en form for specialuddannede og -udrustede enheder kunne spille en stor rolle. Spørgsmålet er, hvilket omfang og udformning en sådan dansk kapacitet skal have. Det er muligvis ikke realistisk at genoprette marineinfanteriet som en selvstændig entitet i det danske Forsvar, men mindre kan formentlig også gøre det. En reetablering af det tætte forhold mellem Frømandskorpset og Søværnet og herunder genetablering af SMI konceptet vil give mening, såfremt Søværnet igen skal udføre maritime sikkerhedsoperationer i områder med trusler mod skibstrafikken.

    Spørgsmålet er, hvad det vil kræve at opretholde SMI hold på tilstrækkeligt beredskab og træningsniveau, såfremt der går lang tid mellem indsættelser. Og måske er SMI konceptet ikke nok? Måske vi skal overveje at genindføre marineinfanteriet i det danske forsvar?

  • Nu kommer dræberdronerne også til søkrigen.

    Hidtil har dræberdroner primært været forbeholdt luftdomænet, hvor missilbevæbnede droner har spillet en betydelig rolle bl.a. i krigen mod terror. I den ikke så fjerne fremtid skal vi formentlig forvente også at se bevæbnede droner i det maritime domæne. US NAVY har i samarbejde med virksomheden Textron Systems udviklet en 40 fods ubemandet overfladedrone, som er i stand til selvstændigt at detektere, måludpege og engagere mål. Dronen, som stadig er på udviklingstadiet, er bevæbnet med et kaliber .50 maskingevær samt HELLFIRE panserværnsmissil, som også anvendes fra flyvende droner.

    Selvom dronen potentielt vil være i stand til selvstændigt at engagere identificerede fjendtlige mål, er der angiveligt ingen grund til at frygte et scenarie med fuldt autonome sejlende dræberrobotter, som bliver sluppet løs for at nedkæmpe fjenden. Det er fortsat intentionen, at beslutningen om at affyre våben skal træffes af mennesker og ikke maskinen selv.

    We’re not trying to develop weapons where the machine is in control. We are trying to find the right balance – where the human and machine are both doing what they do best. The machine can search autonomously for potential threats and targets while the human can make the decision on those targets and decide when to engage them.

    Ifølge US NAVY og US Marine Corps forventes de maritime droner at skulle udfylde anderledes roller end dem, som de flyvende bevæbnede droner er blevet berømte eller berygtede for. De flyvende droner er bl.a. blevet anvendt i selvstændige indsatser mod terrorister eller andre identificerede fjender, som skulle nedkæmpes. Rollen for de sejlende droner forventes primært at være i samspil med konventionelle styrker. Det kunne fx være sikring af en landgangsstyrke eller mobile baser til søs. Man kan fx forestille sig, at dronerne vil udgøre første bølge mod kysten for at nedkæmpe eller reducere truslen forud for en landsætning af styrker.

  • Danmark bør undgå canadisk fejl, når vi skal købe nye inspektionsskibe

    Efter flere forsinkelser forventes det første af seks nye inspektionsskibe (Offshore Patrol Vessels) til den canadiske flåde at blive leveret senere i år.

    Projektet som har været undervejs siden 2007 har undervejs mødt skarp kritik. I 2013 stillede to canadiske tænketanke i en rapport spørgsmålstegn ved behovet for bevæbnede isforstærkede skibe. Givet det fremherskende trusselsbillede i Arktis efter afslutningen af den kolde krig og det gode forhold mellem Canada og Rusland vurderedes de største trusler i Arktis at stamme fra narkosmuglere og illegale immigranter.

    Our underlying point is that in the absence of any threat that currently requires even a light gun, why are we building purpose-built Arctic vessels for the navy to essentially duplicate functions that could be fulfilled by the coast guard?

    Sådanne vurderinger og opfattelser kan naturligvis sammen med trusselsbilledet ændre sig over tid. Siden 2013 har opfattelsen af forholdet til Rusland og den generelle udvikling i Arktis givet anledning til genovervejelser. I 2017 udtrykte Canadas senat bekymringer over den manglende bevæbning på den nye klasse af inspektionsskibe

    These arctic patrol vessels (…) will lack significant force projection in the form of weapons system. These limitations are troubling and raise the question of whether the taxpayers are receiving value for the monies spent.

    Som det canadiske eksempel viser, er det vanskeligt, om ikke umuligt, at forudsige, præcis hvilke omstændigheder kommende enheder til Søværnet kommer til at operere under. Trusselsscenarier og opgaveportefølje kan ændre sig markant i løbet af den tid, der går fra indledende projektering til operativ ibrugtagning for slet ikke at tale om den forventede levealder for Søværnets skibe. Dette taler for, at også kommende enheder til Søværnet fra start skal projekteres med størst mulig fleksibilitet for øje.

  • US NAVY øger fokus på uddannelse af officerer efter ulykker med destroyere i 2017

    Efter to tragiske ulykker med amerikanske destroyere i 2017 har US NAVY sat ekstra fokus på struktureret uddannelse af unge officerer forud for deres tjeneste som navigatører på skibene. Man har øjensynlig indset, at der er grænser for, hvor meget uddannelse der kan gennemføres som “on the job training” ombord.

    Fremadrettet er det tanken, at officererne også vil skulle gennemføre en struktureret efteruddannelse  efter at have opnået indledende erfaring og færdigheder til søs.