Bornhom var besat af Sovjetunionen i 11 måneder efter afslutningen på Anden Verdenskrig, og derfor kunne bornholmerne først i april 1946 fejre den endelige befrielse. Det skete efter seks år med først tysk og derefter sovjetisk besættelsen. Det endte lykkeligt, men i samtiden var det langt fra indlysende at Sovjetunionen havde tænkt sig at forlade øen igen. Da Stalin til sidst overlod Bornholm til danskerne, skete det kun imod betydelige militære indrømmelser. Det betød at Bornholm helt op til 1990’erne havde en særstatus i NATO med strenge begrænsninger på mulighederne for at anvende øen til militære formål.
I denne episode af Krigskunst Podcast fokuserer vi på den sovjetiske besættelse af Bornhom. Militærhistoriker og museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om denne fascinerende epoke i danmarkshistorien. Det blev en spændende samtale, både om kampene på Bornholm mellem tyske og sovjetiske styrker, den efterfølgende sovjetiske tilstedeværelse og den afsluttende aftale om genforening med resten af Danmark.
Gæst: Jakob Seerup, Bornholms Museum
Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 013
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:07:02 — 61.4MB) | Indsæt
Skriv et svar