De vestlige samfund er sårbare over for misinformation, der bruges som våben af fremmede stater. Informationskrigere har fået større rækkevidde med internettet, og især Rusland og Kina formår at udnytte algoritmerne på sociale medier. Men det er ikke let at gøre noget ved problemet. Dels er det svært at opdage misinformationen, og dels har den mange fællestræk med acceptable kommunikationsformer som både politikere og myndigheder gør brug af.
Så hvordan skal vi forstå misinformationen i en militær sammenhæng? Hvad er forskellen på desinformation og misinformation? Hvordan gør vi vores samfund robust over for udfordringen? Og hvordan skal borgere og eksperter agere i et offentligt rum hvor man er under konstant bombardement af information? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Christiern Santos Rasmussen er gæst. Han er PhD-studerende ved European University Institute, hvor han forsker i misinformation, og hvordan vores samfund kan modgå misinformationen.
Gæst: Christiern Santos Rasmussen, PhD-studerende ved European University Institute
Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 029
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:09:26 — 95.4MB) | Indsæt
Skriv et svar