Peter Viggo Jakobsen i et læseværdigt interview med Ræson (betalingsmur):
Det er en kombination af krigslist og desperation. Iranerne er så hårdt pressede lige nu, at de er villige til at begynde at bevæge sig hen på kanten af en væbnet konfrontation med verdens suverænt stærkeste militærmagt i håb om at få en bedre forhandlingsposition. Samtidig vil de gerne undgå, at det skal udvikle sig til krig.
Det er dette, som kendetegner spillet om Hormuzstrædet: Ingen af parterne ønsker krig, men de prøver samtidig at bruge truslen om krig til at presse nogle indrømmelser ud af modparten. Derfor handler spillet om, hvem der kan komme tættest på kanten til krig uden at ryge ud over den. Det er taktikken, som amerikanerne kaldte ’brinkmanship’ under Den Kolde Krig. Hvis det absolut skal komme til militære slagudvekslinger, så håber man, at det bliver modparten, som skyder først og dermed bærer ansvaret og bliver fordømt af verden.
Skriv et svar