USA har for første gang i over 30 år sejlet en flådestyrke ind i Barentshavet, meddeler den amerikanske 6. Flåde:
Three Arleigh Burke-class Aegis destroyers USS Donald Cook (DDG 75), USS Porter (DDG 78), USS Roosevelt (DDG 80) are supported by fast combat support ship USNS Supply (T-AOE 6), and joined by the Royal Navy’s HMS Kent (F 78) to assert freedom of navigation and demonstrate seamless integration among allies.
Det er i sig selv opsigtsvækkende at amerikanerne så tydeligt sender en flådestyrke helt ind i Ruslands baghave. Det er et afskrækkende signal som man dårligt kan misforstå: Hvis krigen kommer, er det her at amerikanerne ønsker at udkæmpe søkrigen, sådan at der i øvrigt er frihed til at udnytte de maritime forbindelseslinjer over Atlanterhavet.
Det undrer mig dog en smule at amerikanerne bruger “freedom of navigation” (FONOPS) som en begrundelse for sejladsen. Det kan dårligt forstås som andet end en henvisning til Nordøstpassagen, hvor USA og Rusland er uenige om den havretslige status. USA har tidligere varskoet at de ville gennemføre FONOPS i Arktis, men det har været uklart hvad det præcist indebar. Det er et enormt følsomt emne, hvor man ikke på forhånd kan afvise at russerne kunne finde på at reagere med magt over for de amerikanske skibe. Jeg tænker ikke at de direkte ville skyde på det amerikanske skib, men man kunne måske godt forestille sig kontrollerede kollisioner eller noget i den stil.
Så langt kommer det næppe i denne omgang. Nordøstpassagen er lukket af is på denne årstid, så den aktuelle flådestyrke vil med stor sikkerhed trække sydover igen om nogle dage. Det er således et eksempel på aggressivt flådediplomati, som vi er vidner til. Men fra russisk side må det være alt andet end behageligt at kigge på at de vestlige skibe øver sig i at operere i et område hvor man kommer virkelig tæt på russiske kerneinteresser.
Skriv et svar