Forfatter: Anders Puck Nielsen

  • Verden set fra USA

    Verden set fra USA

    Vi stiller skarpt på USA og amerikansk sikkerhedspolitik. USA er tilbage som leder i det internationale samfund, men i en anden rolle end tidligere. Valget af præsident Biden, tilbagetrækningen fra Afghanistan og ikke mindst krigen i Ukraine har ændret den udenrigspolitiske retning, men Kina forbliver den langsigtede førsteprioritet. Det fortæller Rasmus Sinding Søndergaard i denne episode af Krigskunst Podcast. Samtalen kommer vidt omkring og omhandler blandt andet truslen fra Rusland, fremtiden for NATO og amerikanernes forventninger til europæerne.

    Rasmus Sinding Søndergaard er historiker og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i amerikansk sikkerhedspolitik. Og ifølge ham skal vi vænne os til at amerikansk udenrigspolitik i højrere grad end tidligere vil skifte med partifarven på præsidenten.

    Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, USA-forsker ved DIIS
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 027

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Falklandskrigen

    Falklandskrigen

    Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien i 1982 var skelsættende inden for både maritim krig og luftkrig. Blandt andet var det den første krig hvor vi for alvor så sømålsmissilet i spil, og så gav den afgørende indsigter i behovet for flybaseret luftrumsovervågning. Derudover illustrerede krigen en række væsentlige pointer om forsvarsplanlægning og betydningen af moral og dristighed i krig. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen er gæst i Krigskunst Podcast for at fortælle om Falklandskrigen i anledning af at det er 40 år siden at krigen fandt sted.

    Gæst: Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker og pensioneret officer i Flyvevåbnet
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 026

    Omtalte bøger:
    1. One Hundred Days — The Memoirs of the Falklands Battle Group Commander, Sandy Woodward, ISBN 9781557506528
    2. The Battle for the Falklands, Max Hastings & Simon Jenkins, ISBN 978-0393301984
    3. Forgotten Voices of the Falklands: The Real Story of the Falklands War, Hugh McManners, ISBN 978-0091908812
    4. Vulcan 607: The Epic Story of the Most Remarkable British Air Attack Since WWII, Rowland White, ISBN 978-0552152297
    5. Sea Harrier over the Falklands, Sharkey Ward, 978-0304355426
    6. Hostile Skies, David Morgan, 978-0753821992

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Forsvarets mangler og vejen til 2 procent

    Forsvarets mangler og vejen til 2 procent

    Politikerne har indgået et nationalt kompromis om at hæve det danske forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet. Men hvor er Forsvarets vigtigste mangler, og hvad skal pengene bruges på? Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast. Kaptajn Alexander With hjælper til at give overblikket over Forsvarets behov. Listen over mangler er omfattende, så det blev en livlig diskussion om hvad prioriteterne skal være.

    Gæst: Alexander With, officer
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 025

    Omtalte links:
    1. Krigskunst Podcast episode 9: Hvorfor er kampvogne noget særligt?
    2. Krigskunst Podcast episode 21: En kystvagt ved Grønland?
    3. Det omtalte interview med forsvarschefen i Frontlinjen på Radio4

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Jalta og jerntæppet

    Jalta og jerntæppet

    Hvordan gik det til da Den Kolde Krig begyndte, og jerntæppet delte Europa? Det ser vi på i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Niels Bo Poulsen fortæller om den række af stormagtskonferencer som var med til at forme verden efter Anden Verdenskrig. Især stiller vi skarpt på Jalta-konferencen, som har opnået en særlig symbolsk status i eftertiden.

    Niels Bo Poulsen er militærhistoriker med speciale i Anden Verdenskrig og Rusland, og han er chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Vi kommer bredt rundt om emnet, og ud over Jalta-konferencen taler vi også om München-aftalen, Teheran-konferencen, Potsdam-konferencen og det generelle samarbejde mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen. Og selvom vi gjorde vores bedste for at fokusere på datiden, lykkes det ikke helt at undgå paralleller til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa.

    Gæst: Niels Bo Poulsen, militærhistoriker
    Værter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFI
    Episode: 024

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Militær innovation

    Militær innovation

    Militære organisationer skal være innovative og følge med tiden. De militære styrker som formår at udvikle sig, og som kan gennemskue fremtidens behov, har nemlig fordelen i krig. Men innovation er ikke let, og der er mange historier om innovationsprojekter som kører af sporet.

    Så hvordan foregår militær innovation, og hvordan skaber man gode vilkår for succes? Det er emnet i denne udgave af Krigskunst Podcast. Laura Schousboe fortæller om sit PhD-projekt, hvor hun har forsket i militær innovation. Vi berører også den nye forsvarsindustrielle strategi og problematikken om hastigt voksende priser på moderne militær teknologi.

    Gæst: Laura Schousboe, PhD-studerende ved Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet
    Værter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFI
    Episode: 023

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Dronernes anden tidsalder

    Dronernes anden tidsalder

    Flyvende robotter har ændret måden vi fører krig på. På godt og ondt har dronerne udfordret de etablerede normer på kamppladsen, og det giver nye moralske dilemmaer at tage stilling til. Samtidig kæmper militære styrker med at følge med på såvel teknologi, organisation og doktrin i det som bliver kaldt dronernes anden tidsalder.

    Det er emnet i denne udgave af Krigskunst Podcast, hvor adjunkt Andreas Graae fra Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi fortæller om droner. Det blev en samtale om dronernes historie og fremtid, men også om hvad der venter Danmark når vi med Arktis-pakken for alvor træder ind på scenen som en dronenation.

    Gæst: Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet
    Værter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFI
    Episode: 022

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • En kystvagt ved Grønland?

    En kystvagt ved Grønland?

    Der foregår en kamp om flådens resurser i havene omkring Grønland, hvor Forsvaret løser rollerne både som militær styrke og som kystvagt. Det lave antal skibe til et enormt område giver et pres som kun bliver større i de kommende år i lyset af klimaforandringer og militær stormagtskonkurrence. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor vi stiller skarpt på kampen om flådens tid ved Grønland.

    Anders Puck Nielsen har skiftet rollen som vært ud med rollen som gæst for at tale om sit kapitel i den nyligt udkomne bog Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Det fører til en samtale om hvordan der indbygget i kampen om flåden også er en interessemodsætning mellem Grønland og Danmark, og at det måske kan være nødvendigt at tage en diskussion om hvordan de grønlandske ønsker om en kystvagt kan realiseres. Derudover kommer vi ind på hvilke skibe der skal afløse de efterhånden aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen.

    Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
    Vært: Kasper Wester, journalist på OLFI
    Episode: 021

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Pirateri i Vestafrika

    Pirateri i Vestafrika

    Pirateriet ved Vestafrika er et voksende problem, og snart sejler den danske fregat Esbern Snare til Guineabugten for at bidrage til at løse problemet. Det er første gang siden 2014 at en dansk fregat er indsat mod pirater, og sidst det skete, var det på den anden side af Afrika, nemlig ved Somalia. Men hvad er det for et problem som fregatten skal ned til? Hvad skyldes pirateriet, og hvordan kan vi vende udviklingen?

    Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Katja Lindskov Jacobsen fortæller om pirateriet ved Vestafrika. Hun er forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og så er hun hovedforfatter til en ny FN-rapport om pirateri i Niger-deltaet. Det blev en spændende samtale om både pirateriet, den internationale indsats i området, indsættelsen af en dansk fregat og de langsigtede perspektiver for at løse problemet.

    Gæst: Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 020

    Omtalte links:
    1. Pirates of the Niger DeltaUNODC Report, 2021

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

  • Videoudgaven af Krigskunst Podcast om missiler

    Videoudgaven af Krigskunst Podcast om missiler

    Her er videoudgaven af Krigskunst Podcast episode 19 om missiler. Du kan se Hans Peter Michaelsen forklare om missilets historie, og hvordan det ændrede krigsførelsen for altid. Og så kan du høre hvorfor Danmarks nye SM-2 missil måske allerede er ved at være forældet.

    Videopodcasten er en forkortet version af samtalen, som indeholder de vigtigste højdepunkter.

  • Missiler ændrede krigen for altid

    Missiler ændrede krigen for altid

    Krigskunst Podcast stiller skarpt på missilteknologi, og hvordan udviklingen af dette våben revolutionerede krigens vilkår i det 20. århundrede. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen fortæller om missilets historie og om teknikken i de forskellige typer af missiler. Og så taler vi om de vigtigste missiler i den aktuelle forsvarsdebat, herunder SM-2, SM-6, luftværn til Hæren og valget af en våbenpakke til F-35.

    Hans Peter Michaelsen er selvstændig forsvarsanalytiker og pensioneret officer fra Flyvevåbnet.

    Relevante links:

    Gæst: Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker.
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 019