Krigskunst.dk

Forfatter: Anders Puck Nielsen

  • Kina og Fjernøsten

    Kina og Fjernøsten

    Fjernøsten og Kina er ved at overtage rollen som klodens sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt. Kina udgør en reel militær udfordring for USA, og lande i Europa erkender efterhånden at også de må være tilstede i Østasien. Men hvad er det egentlig for sikkerhedspolitiske dynamikker som der er i “Indo-Pacific”? Hvordan skal vi forstå Kinas opblomstring og ambitioner? Og hvilke konflikter har det største potentiale for at udvikle sig til væbnede konfrontationer?

    Det er nogle af spørgsmålene i denne udsendelse af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Camilla Sørensen. Hun er en af Danmarks førende eksperter på sikkerhedspolitik i Asien, og så er hun forfatter til en ny rapport om Fjernøsten til arbejdsgruppen for ambassadør Michael Zilmer-Johns, som er ved at endevende udfordringerne i dansk sikkerhedspolitik. Det blev en spændende samtale om Kina, konflikten i Taiwanstrædet, Det Sydkinesiske Hav, Nordkorea samt hvad det alt sammen betyder for Europa.

    Gæst: Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 018

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Forslag til mere viden:
    1. U.S.-China Strategic Rivalry in the Indo-Pacific, Camilla Tenna Nørup Sørensen, DIIS
    2. Kina – fortiden, nutiden, fremtiden, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Ræson
    3. En militærkonfrontation mellem Kina og Taiwan er ikke sandsynlig, Martin Husted, Det Krigsvidenskabelige Selskab

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:23:31 — 114.8MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More

  • Grønlands strategiske betydning for Danmark

    Grønlands strategiske betydning for Danmark

    Den gængse fortælling er at Danmark opnår store fordele ved at råde over Grønland. Det giver adgang til internationale fora som Arktisk Råd og muligheden for at spille et “Grønlandskort” i forhandlinger med USA. Derved får Danmark indflydelse, og vi kan spare penge på forsvarsbudgettet. Ud fra den antagelse må det være en strategisk bekymring for Danmark at der i Grønland er et ønske om selvstændighed. Hvis Grønland river sig løs fra Rigsfællesskabet, vil Danmark nemlig miste de strategiske fordele fra Grønlands militære geografi.

    Men holder den fortælling til nærmere granskning? Er Grønland faktisk så vigtig, og skal Danmark begræde tabet hvis Grønland får selvstændighed? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Jon Rahbek-Clemmensen fortæller om Grønland. Han har skrevet i et kapitel i en kommende antologi, hvor han forsøger at opstille regnestykket for om Grønland er pengene værd for Danmark ud fra en sikkerhedspolitisk nyttebetragtning. Det blev en spændende diskussion om at danske politikere betragter Rigsfællesskabet som et kærlighedsægteskab, mens grønlandske politikere ser det som et fornuftsægteskab.

    Jon Rahbek-Clemmensen mener at det går ud over samarbejdet i Rigsfællesskabet at vi ikke taler åbent om hvilken nytteværdi Danmark får ud af samarbejdet. Der er nemlig en tendens til at overvurdere de danske fordele af “Grønlandskortet”, samtidig med at det er tabubelagt at sætte tal på. Og det fører til grønlandsk mistillid mod Danmark.

    Gæst: Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 017

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 48:14 — 66.3MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More

  • Skal lederen også være bedste person til jobbet?

    Det er svært at lave et velfungerende HR-system – også i Norge. Måske er der bare noget modsætningsfyldt mellem ønsket om den bedste person til jobbet og idealet om karrieremæssig progression gennem et militært gradsystem. Som Harald Høiback skriver på Stratagem.no under overskriften Lederstillinger som belønning og vennegave:

    Jeg mistenker at mange føler dette problemet på kroppen, uten at vi snakker så mye om det. Man har en leder, eller en medarbeider, som sitter i stillingen, ikke fordi vedkommende er spesielt interessert i, eller spesielt godt kvalifisert for jobben, men fordi vedkommende har vist seg tjenestevillig og clubbable på andre måter. Se rundt deg. Hvorfor har de folkene som omgir deg fått jobbene sine? Er det fordi de har de beste forutsetningene for å gjøre en god jobb akkurat der de er? Eller er det fordi de har lyst på en annen jobb senere, eller fordi de får betalt for tidligere «belastende tjeneste»? Eller er det et resultat av tidligere feilansettelser eller venneopprykk? Det finnes åpenbart dyktige folk i Forsvaret, det er flest av dem, men ganske mange av dem befinner seg på gal hylle, til enhver tid. De er mer opptatt av hvor de kommer i fra og hvor de skal, enn hvor de er.

  • Krigskunst Podcast – Nu som video

    Som et eksperiment har vi lavet et videoresume af seneste episode af Krigskunst Podcast. Det er tanken at udsendelserne fremover vil udkomme både som en normal podcast i fuld længde og i en kortere udgave på YouTube. Det stiller noget større krav til båndbredden under optagelsen at få brugbar video ud af det, så det kan ikke garanteres at det vil virke hver gang. Men som udgangspunkt skulle det gerne passe med at videoversionen bliver tilgængelig en uges tid efter at podcasten er på gaden.

    Så hvis man har lyst til at få sat ansigter på personerne i podcasten, gerne vil høre en kortere udgave af samtalen eller bare generelt foretrækker video, kan man med fordel abonnere på Krigskunst Podcasts kanal på YouTube.

  • I Frontex står dilemmaerne i kø

    I Frontex står dilemmaerne i kø

    Danmark hjælper Grækenland med at håndtere indstrømningen af flygtninge og migranter over Middelhavet, men samtidig bliver de græske metoder kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne og en række internationale konventioner. Det giver dilemmaer for besætningerne på de danske patruljeskibe Stella Polaris og Vikar, som er udsendt til Operation Poseidon gennem EU-agenturet Frontex. Officielt er de danske skibe indsat under græsk kommando, men det sker ud fra den antagelse at grækerne overholder alle regler.

    Hvordan håndterer de danske besætninger krydspresset mellem de græske kommandomyndigheder og forventningerne hjemmefra? Hvilke konsekvenser har det fået når danskerne har sagt fra over for opgaver? Hvorfor gør danskerne ikke mere ud af at dokumentere grækernes adfærd, og er det danske bidrag i virkeligheden mere symbolsk end reelt? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor premierløjtnant Josefine Prien Christensen fortæller om Frontex. Hun har lavet en undersøgelse om hvordan de danske soldater håndterer dilemmaerne. Det blev en spændende samtale, hvor vi også kom ind på grækernes trusselsopfattelse og det anspændte forhold til Tyrkiet.

    Gæst: Josefine Prien Christensen, premierløjtnant i Søværnet og cand.scient.pol.
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 016

    Omtalte links:
    1. Søværnet i Frontex, Josefine Prien Christensen

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 57:29 — 79.0MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More

  • Til kamp for landmålsmissilet

    Ord betyder noget. De former vores forståelse af de ting vi taler om, og det kan skade vores forståelse når ord er forvirrende. Et begreb som i særlig grad plager militære diskussioner, er ordet “strike-missil”.

    Selv blandt højtstående officerer har jeg mødt forvirring om hvad strike-missiler kan og er beregnet til. Betegnelsen siger intet om missilets karakteristika, og derfor er det let at blande sammen med diskussioner om andre typer af missiler. Direkte oversat er det et “angrebsmissil”, men alle missiler er beregnet til at angribe noget.

    Nogle gange omtales strike-missiler også som langtrækkende præcisionsmissiler. Det er en marginalt bedre betegnelse, fordi det fortæller at missilet kan flyve langt. Det er altså ikke et kortrækkende missil. Det er imidlertid kun en begrænset hjælp, fordi der også er andre langtrækkende missiler som kan ramme præcist. Eksempelvis kræver det meget præcision at ramme en flyvemaskine eller et skib på stor afstand, men det er ikke strike-missiler.

    Når man skal typebetegne et missil, er der to klassiske udgangspunkter. Den ene er at beskrive i hvordan missilet flyver: Der findes ballistiske missiler og krydsermissiler. Ballistiske missiler flyver i en ballistisk bane, hvor de bliver skudt højt op i luften og falder ned igen. Krydsermissiler har små vinger og flyver som en flyvemaskine.

    Den anden måde at betegne missiler på er at tage udgangspunkt i hvad missilet skal ramme. Sømålsmissiler er beregnet til at ramme skibe, og luftmålsmissiler kan ramme fly og missiler.

    Desværre har der manglet en god dansk betegnelse for strike-missiler – lige indtil nu. I en ny artikel på Forsvarets hjemmeside skriver journalist Steffen Fog nemlig sætningen “Det er Harpoon-missilet, der er et sø- og landmålsmissil, som skal affyres fra den danske fregat.” En Google-søgning afslører at ordet “landmålsmissil” kun en enkelt gang tidligere er brugt på en dansk hjemmeside, og at det ellers findes på norsk.

    Et landmålsmissil er præcist hvad et strike-missil er: Beregnet til at ramme mål på landjorden. Der er brug for klare ord, når vi i de kommende år skal have diskussionerne om en våbenpakke til F-35 kampflyene, SM-2 missiler til fregatterne (luftmålsmissil), SM-6 til fregatterne (luftmålsmissil), erstatning for Harpoon-missilerne (sømålsmissil) og så altså en mulig anskaffelse af skibsbaserede landmålsmissiler (tidligere kendt som strike-missiler). Lad os omfavne betegnelsen “landmålsmissiler” og bruge den indtil det ikke lyder underligt længere.

  • Russisk troppeopbygning og konflikten med Ukraine

    Russisk troppeopbygning og konflikten med Ukraine

    I marts og april 2021 lavede Rusland en enorm styrkeopbygning på grænsen til Ukraine. Over 100.000 soldater blev samlet i området, og i Sortehavet opererede en større landgangsstyrke. I et par uger lignede det optakten til en invasion. Den umiddelbare risiko for eskalation ser ud til at være drevet over, men Rusland opretholder presset og truslen om krig. Mange soldater er stadig i grænseområdet, udstyr er efterladt til hurtig aktivering, og til søs har Rusland indført forbudszoner som presser Ukraine.

    Gæsten i denne udsendelse er brigadegeneral Carsten Rasmussen, som er Danmarks forsvarsattaché i Rusland. Han fortæller om den russiske troppeopbygning og giver sin militære vurdering af hvad der foregik. Desuden taler vi om Ruslands bredere militære mål og det spændte forhold til Vesten.

    Gæst: Carsten Rasmussen, brigadegeneral og forsvarsattaché i Moskva
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 015

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 47:02 — 64.7MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More

  • Hvorfor sund fornuft ikke er karrierefremmende i fredstid

    Harald Høiback fortæller på Strategem.no historien om hvordan kontreadmiral Albert Markham i 1893 ombord i HMS Camperdown vædrede sit eget flagskib HMS Victoria. Han havde fået en ordre, som han udmærket vidste ville føre til kollisionen, men en ordre er jo en ordre. Flagskibet sank, og 358 sømænd døde:

    Markham derimot, hadde klatret i gradene nettopp fordi han evnet å gjøre som de overordnede sa. Det er slik man blir toppoffiser i fredstid. Folk som admiral Nelson, som evnet å vise loyal disobedience og sette kikkerten for sitt blinde øye, overlever bare i krig − så lenge det varer. For oss som vil opp og fram i fredsforsvaret er moralen derimot enkel: Er du i tvil, så er du ikke i tvil. Lydighet gir trygghet. Uansett hvor sinnssvake ordre du får, kan du aldri tape om du følger dem etter beste evne. Om du gjør som sjefen sier, kan ingen kritisere deg, med mindre ordren du får er forbudt ved lov. Går det bra får du skryt og klapp på skuldra, kanskje endog opprykk. Går det galt, får noen andre skylda. Og er de ansvarlige høyt nok opp i hierarkiet, dysses det hele som regel ned.

  • Vesten efterlader Afghanistan i kaos

    Vesten efterlader Afghanistan i kaos

    Hvad vil der ske når Vesten forlader Afghanistan? Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Afghanistan-ekspert David Vestenskov giver sit bud. Og det er ikke opløftende. Formentlig kommer der en borgerkrig, og måske ender magten hos Taleban. Men der er også lyspunkter på den lange bane, mener David Vestenskov, som giver sine forslag til hvordan Vesten kan støtte udviklingen mod en bedre fremtid.

    Spørgsmålet er aktuelt efter at præsident Biden meldte ud at de amerikanske soldater er væk inden den 11. september 2021. Også det danske bidrag lukkes, når et samlet NATO afslutter det militære bidrag efter næsten 20 års krig.

    Gæst: David Vestenskov, chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 014

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 38:02 — 52.3MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More

  • Den sovjetiske besættelse af Bornholm

    Den sovjetiske besættelse af Bornholm

    Bornhom var besat af Sovjetunionen i 11 måneder efter afslutningen på Anden Verdenskrig, og derfor kunne bornholmerne først i april 1946 fejre den endelige befrielse. Det skete efter seks år med først tysk og derefter sovjetisk besættelsen. Det endte lykkeligt, men i samtiden var det langt fra indlysende at Sovjetunionen havde tænkt sig at forlade øen igen. Da Stalin til sidst overlod Bornholm til danskerne, skete det kun imod betydelige militære indrømmelser. Det betød at Bornholm helt op til 1990’erne havde en særstatus i NATO med strenge begrænsninger på mulighederne for at anvende øen til militære formål.

    I denne episode af Krigskunst Podcast fokuserer vi på den sovjetiske besættelse af Bornhom. Militærhistoriker og museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om denne fascinerende epoke i danmarkshistorien. Det blev en spændende samtale, både om kampene på Bornholm mellem tyske og sovjetiske styrker, den efterfølgende sovjetiske tilstedeværelse og den afsluttende aftale om genforening med resten af Danmark.

    Gæst: Jakob Seerup, Bornholms Museum
    Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
    Episode: 013

    Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.

    Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

    Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:07:02 — 61.4MB) | Indsæt

    Abonner på podcasten: RSS | More