Hvis forligskredsen ikke vil skrue op for forsvarsbudgettet, vil den stå sig bedst ved at skrue ned for statusambitionerne og kernemedlemsretorikken. Det er pinligt at høre på alle undskyldningerne for, hvorfor Danmark ikke skal leve op til to procentkravet.
Det er desuden dårlig stil konstant at gøre grin med det græske forsvar for at vise, at BNP-målet er uanvendeligt. Det runger hult, fordi Danmark ikke forsømmer nogen lejlighed til at minde andre lande om, at vi bruger 0,7 procent af BNP på udviklingsbistand, og at de burde følge vores gode eksempel.
Peter Viggo konstaterer også at det danske forsvarsforbehold grundlæggende hviler på to antagelser: 1) At Rusland ikke tør angribe Nato og Danmark, så længe USA er engageret i forsvaret af Europa. Og 2) at USA ikke render af pladsen.
Kampvognen har en nærmest mytisk status inden for den landmilitære krigsførelse, og Danmark investerer i disse år i en omfattende opgradering af vores Leopard 2 kampvogne. Men hvad er egentlig det særlige ved kampvognen som våbentype? Hvad er kampvognens historie, og hvilken rolle spiller de i moderne krig? Og har kampvognen en funktion på fremtidens kampplads, eller vil den blive udkonkurreret af droner og kunstig intelligens?
Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen fortæller om kampvogne.
Gæst: Niels Klingenberg Vistisen, militærhistoriker Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 009
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
I denne episode taler vi med Søren Nørby om hans nye bog “Hverken ubesindig eller frygtsom – Dramatiske beretninger fra Flådens historie”. Det blev en spændende samtale både om bogen og om Søværnets udvikling gennem den seneste århundreder.
Gæst: Søren Nørby, marinehistoriker ved Forsvarsakademiet Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 008
Hvad gik der galt på Helge Ingstad, og hvad kan vi lære af ulykken? Det norske forsvar har for nylig udgivet deres rapport om ulykken, og den peger på en række fejl og sikkerhedsbrister. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen – a.k.a. Thøger – giver sit bud hvordan ulykken kunne ske, og om der er noget som det danske søværn kan lære af den. Det blev en spændende samtale om forliset af den norske fregat, sikkerhedskultur, bemandingsprincipper og certificeringen af krigsskibe ved FOST.
Gæst: Pensioneret kontreadmiralTorben Ørting Jørgensen Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 007
I denne episode taler vi med Rasmus Dahlberg om værdien af at studere krigshistorie. Hvad kan man bruge historien til, og hvordan kan den gøre os bedre til at træffe beslutninger i nutiden? Det blev en vidtfavnende diskussion om krig, katastrofer, erfaringsudnyttelse, dannelse, videnskabsteori, wargaming og kontrafaktisk historieskrivning.
Gæst: Rasmus Dahlberg, adjunkt ved Forsvarsakademiet Vært: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Øvrige medvirkende: Kaptajn Alexander With Episode: 006
US Navy har nu officielt oprettet deres Submarine Aggressor Squadron. Det er en enhed dedikeret til at spille fjenden i øvelser, og som derfor skal være på forkant med potentielle modstanderes doktrin og teknologi inden for ubådskrig. Som Joseph Trevithick beskriver det i The Drive:
Aggressor units, also sometimes known as the “Opposing Force,” or OPFOR, are typically well-versed in the doctrine and tactics of possible adversaries, or the “red” force. The idea is that these elements provide added realism to training exercises, giving friendly “blue” forces an opportunity to get a feel for how potential opponents might operate and explore how existing and improved concepts of operation might work against them. […] AGGRON also looks set to serve as tool for evaluating future threats, as well as friendly capabilities. Another internal job listing the Navy issued on Aug. 13, 2020, says that the squadron wants an individual with “cryptologic experience in submarine operations to assist with various Electronic Warfare (EW) projects and act as the UWDC AGGRON EW SME [subject matter expert].”
Det er på mange måder en god idé at have nogen i Forsvaret som bliver specialister i modstanderens tilgang til krig. Ikke alene skal de studere de andres doktrin, men de skal også udføre den under øvelser. De får med andre ord fjendens doktrin helt ind under huden. Det må give et fantastisk rygstød til ens egen doktrinudvikling at man har nogen i organisationen der har til opgave at blive inspireret af modstanderen og at sætte fingeren på ens ømme punkter.
En bemærkelsesværdig detalje er at Rusland og Kina, som er USAs primære modparter i det maritime miljø, begge opererer mange dieselelektriske kystubåde. Det er således en opgave at imitere denne trussel over for amerikanske skibe under øvelser. Sagen er imidlertid at USA ikke selv har nogen dieselelektriske ubåde, så de har en mangel i deres materielbeholdning for at kunne gennemføre realistiske øvelser. Det åbner nogle samarbejdsmuligheder for lande som Tyskland og Sverige, der netop har en god beholdning af moderne og lydløse dieselelektriske kystubåde med luftuafhængig fremdrivning.
I denne episode fortæller Maria-Louise Clausen om krigen i Yemen, som er en af verdens største humanitære katastrofer og en konflikt af storpolitisk betydning. Maria-Louise Clausen er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun forsker i statsopbygning med fokus på Yemen, Saudi-Arabien og Irak. Det blev en spændende samtale om baggrunden for krigen, de forskellige aktører, Yemens rolle i konflikten mellem USA og Iran, risikoen for maritim terrorisme og de langsigtede muligheder for fred.
Gæst: Maria-Louise Clausen, Dansk Institut for Internationale Studier Vært: Militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 005
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Branden på landgangsskibet Bonhomme Richard får store konsekvenser for den amerikanske flådes evne til at opstille styrker i den kommende tid. Skibet var netop ved at færdiggøre en flerårig opgradering som blandt andet skulle sætte det i stand til at operere marinekorpsets F-35B kampfly. Opgraderingen har kostet 250 millioner dollars.
Som Bryan McGrath forklarer i en kommentar på War on the Rocks, er landgangsskibe som Bonhomme Richard kernen i de amerikanske såkaldte expeditionary strike groups :
To provide conventional deterrence and forward-deployed assurance, the U.S. Navy relies on a finite number of force packages. They include the carrier strike group — comprised of a large, nuclear-powered aircraft carrier, a carrier air wing, and three to five surface combatants (cruisers and destroyers) and logistics ships — and the expeditionary strike group — comprised of an amphibious assault ship (such as the Bonhomme Richard), two additional amphibious warships, and a Marine expeditionary unit of over 2,000 marines whose mobility is provided by the ships and aircraft of the overall expeditionary strike group. Additionally, one to two surface combatants provide offensive and defensive power to the expeditionary strike group. Attack submarines may be associated with a larger formation but generally operate independently. Moreover, ships deploy independently or in small groups to support combatant commander requirements for exercise participation and other allied engagement.
The carrier strike group and the expeditionary strike group are, however, the basic formations of U.S. naval power. The ships at the heart of these formations — known colloquially as “big decks” — are large, capable, expensive, and critical.
USS Bonhomme Richard i brand den 12. juli 2020 på flådebasen i San Diego. Foto: US Navy
Det er mildt sagt ødelæggende for de amerikanske operationsplaner at der nu ikke kan formes en expeditionary strike group omkring Bonhomme Richard i de kommende år. Ikke mindst kan det komme til at betyde at presset på de øvrige skibe kommer til at stige, hvilket kan lægge yderligere belastning på den i forvejen hårdt spændte amerikanske flåde. Det er en dårlig nyhed, idet netop manglende tid til vedligeholdelse og træning i de senere år har været en årsag til flere alvorlige ulykker med amerikanske krigsskibe.
Det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut (FOI) har udgivet en ny rapport om russisk A2/AD (Anti-Access/Area Denial). Rapporten hedder Beyond Bursting Bubbles, og det er en opfølger til sidste års meget berømte rapport Bursting the Bubble.
I den første rapport stillede FOI nogle vigtige spørgsmålstegn ved de russiske kapaciteter. Dels påpegede de svenske forskere at Ruslands missiler har nogle begrænsninger som ofte bliver overset i den vestlige debat, og dels kritiserede de den udbredte praksis med at tegne skræmmende – men i store træk misvisende – farecirkler på landkort omkring russiske missilbatterier. Det var således svenskernes ambition at punktere myten om uigennemtrængelige russiske A2/AD-bobler.
Den nye rapport er en antologi med bidrag fra en række forskere som leverer hver deres vinkel på russisk A2/AD. De forskellige kapitler giver således blik på alt fra tekniske over taktiske til strategiske emner. Jeg har været så heldig at få lov til at bidrage med et kapitel, hvor jeg fokuserer på det operative aspekt af A2/AD. Jeg forsøger heri at bygge videre på konklusionerne fra FOIs første rapport, hvor der mest var et taktisk fokus. Det prøver jeg at give en operativ overbygning, og det fører frem til nogle tanker om det som jeg foreslår at kalde operative modforholdsregler mod A2/AD.
Den samlede liste over forfattere til Beyond Bursting Bubbles er:
Michael Jonsson og Robert Dalsjö, FOI (Sverige)
Justin Bronk, Royal United Service Institute (Storbritannien)
Douglas Barrie, International Institute for Strategic Studies (Storbritannien)
Jamie Meighan, Royal Air Force (Storbritannien)
Sam J. Tangredi, US Naval War College (USA)
Anders Puck Nielsen, Forsvarsakademiet (Danmark)
Ilmārs A. Lejiņš, Nacionālie bruņotie spēki (Letland)
Robin Häggblom, forsvarsdebattør, (Finland)
Alexander Lanoszka, University of Waterloo, (Canada) og Luis Simón, Vrije Universiteit Brussel (Belgien)
Keir Giles, Chatham House (Storbritannien)
Ben Hodges, The Center for European Policy Analysis (USA)
Som noget nyt har jeg kastet mig ud i at lave en kort YouTube-film, så nedenfor kan du høre mig forklare de væsentligste pointer i mit eget kapitel.
Danmark får snart et nyt kampfly, når F-35 afløser det trofaste F-16. I denne episode fortæller major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet om flyet. Det blev en spændende diskussion om de nye muligheder som F-35 vil give Danmark, både i en luftmilitær sammenhæng og i samarbejdet med de andre værn. Og så taler vi kun meget lidt om støjproblemer.
Gæst: Major Karsten Marrup Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 004
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
