I forbindelse med at Donald Trump i denne uge blev permanent blokeret fra Twitter, havde jeg en diskussion med en god kollega om hvorvidt det vil gøre en forskel. Min kollega mente at det var nyttesløst at lukke Trumps Twitter-konto, fordi den hårde kerne af følgere vil følge med over på platforme som 4chan og Parler, hvor de fortsat kan ytre sig uden grænser. At dømme efter reaktionerne blandt politikere og andre meningsdannere, er der mange som deler min kollegas analyse. Jeg mener imidlertid at den er helt forkert, og jeg vil i dette blog-indlæg forklare hvorfor Twitters beslutning efter min mening er rigtig – og burde være truffet for længe siden.
Det er værd at bemærke at Trump ikke kun er blokeret fra Twitter, men også fra Facebook, Instagram, Discord, Twitch og de fleste andre mainstream platforme. Det er nærmest kun TikTok som stadig tillader Trump at bruge deres infrastruktur, hvilket er lidt ironisk i betragtning af at Trump har brugt det meste af efteråret på at bekæmpe netop dette firma, fordi det er kinesisk. Derudover har flere store serviceudbydere for e-mail nyhedsbreve standset samarbejdet med Trumps organisation. Det er et gigantisk tilbageslag for Trumps evne til at nå ud med sine budskaber.
Trumps følgere er mere end den hårde kerne
Inden jeg vender tilbage til hvorfor Trump ikke bare kan trække sine støtter over på et socialt nichenetværk, vil jeg komme med en række påstande:
- Uden mainstream sociale medier ville Trump aldrig være blevet præsident.
- Uden mainstream sociale medier kan Trump ikke finansiere sine politiske kampagner (eller sin privatøkonomi)
- Uden mainstream sociale medier kan Trump ikke føre krig mod den frie presse
Jeg mener at alle disse påstande er ret sikre, men hvis bare en af dem er rigtig, er det nok til alvorlig eftertanke om rollen for sociale medier i vores samfund.
I enhver ekstremistisk bevægelse (og det er Trumpismen) er der en hård kerne, men gennemslagskraften opstår ved at mobilisere masserne. Da TV-stationerne sendte direkte fra stormen på den amerikanske kongres i denne uge, var det slående at Trump-støtterne marcherede i begge retninger: Nogle var på vej mod kongresbygningen, mens andre var på vej væk. Og meningsudvekslingerne mellem dem var barske. Den hårde kerne som mente at revolutionen var i gang, var tydeligt frustreret over de mere moderate som syntes at det var tid til at gå hjem.
Men den hårde kerne kan ikke omstøde samfundet alene. De har brug for de moderate til at skabe momentum, bidrage økonomisk og at stemme på valgdagen. Og dertil kommer at man også har brug for opbakning fra store dele af befolkningen som ikke er politisk interesseret, men som alligevel kan overbevises om at støtte sagen på de afgørende tidspunkter.
Det er stærkt tvivlsomt om Trump kan hive disse moderate stemmer over på de sociale nichemedier som han nu har adgang til. Parler og 4chan er så hardcore at det i store træk er en affaldsspand af bras, og det gider de moderate læsere ikke særligt længe. For at nå dem, skal man enten gennem de etablerede nyhedsmedier (som Trump kalder fake news), eller man skal nå dem gennem mainstream sociale medier.
De sociale medier må reguleres for at beskytte demokratiet
Det er i vid udstrækning de sociale medier som har skabt præsident Trump. De algoritmer som er designet til at skabe engagement, virker til at polarisere befolkningen. Især Facebook har luret at hidsige brugere er loyale, og algoritmen er designet til at holde idealistiske brugere engageret i uendelige diskussioner.
Den forretningsmodel som de sociale medier har haft i 2010’erne, har været god for Trumpismen. Hver gang nogen er blevet forarget over et tweet og har kommenteret at præsidenten tager fejl, har de uforvarende hjulpet Trump med at skabe engagement og at sætte hans vrøvl foran flere øjne. Derfor lever de sociale medier også fedt af at polarisere begge sider af det politiske spektrum. Det er ikke overraskende at de russiske påvirkningsoperationer op mod præsidentvalget i 2016 netop sigtede mod at mobilisere både højre- og venstrefløjen. De to fløje er brændstof for hinanden i den sociale medieverden.
Når vi i fremtiden ser tilbage på det forrige årti, tror jeg vi vil se Twitters beslutning om at lukke Trumps profil som et vendepunkt. Den vil stå som begyndelsen til enden for uregulerede sociale medier. For den forretningsmodel som profiterer på at polarisere befolkningen, og som har styrken til at nedbryde vores demokrati, er ikke holdbar på den lange bane. Twitter burde have standset Donald Trumps udgydelser for længe side i stedet for at give ham et fripas til at føre kamp mod de etablerede nyhedsmedier. Men bedre sent end aldrig. Uagtet at deres beslutning måske også er drevet af et ønske om at undgå statslig regulering, som ellers virkede uundgåelig under Biden-administrationen, så må man hylde deres beslutning.
Konspirationsteoretikere har ikke krav på en gratis platform
Der har alle dage været konspirationsteoretikere i vores samfund, og det er gået fint fordi de har været en perifer minoritet. De sociale medier har imidlertid været en gigantisk force multiplier. De har tilbudt en teknologi hvor konspirationsteoretikerne er gået fra at sætte klistermærker på lygtepæle til at råde over en massekommunikationsmaskine. For at tage vare på vores samfund er vi nødt til at sætte grænser sådan at misinformanter og konspirationsteoretikere fratages den gratis megafon og igen må arbejde i periferien.
Jeg er derfor begrænset optimist om at vi nu står over for en periode hvor de sociale medier vil blive bedre, fordi de tager ansvar for hvad der foregår på deres platforme. Det er på ingen måde en begrænsning af nogens ytringsfrihed. Det er ikke en menneskeret at have en Twitter-konto, og Donald Trump kan stadig ytre sine synspunkter på alle mulige andre måder. Han kan skrive det på 4chan eller Parler, han kan skrive læserbreve til aviserne, eller han kan lave sin egen hjemmeside. Men han har ikke noget retskrav på at private aktører skal trykke eller formidle hans budskaber eller stille deres platforme gratis til rådighed.
Virksomheder som Facebook, Amazon og Twitter er private aktører, men de er også monopoler inden for hvert sit felt. Hvordan kan ytringsfriheden så nogensinde bestå, hvis de har lov til frit at redigere deres indhold? De dominerer den offentlige diskurs.
Hvordan kan vi nogensinde nægte konspirationsteoretikere adgang til gratis platforme uden at risikere, at det en dag går ud over uskyldige? Donald Trump er et dårligt eksempel, idet han har en magt, som for evigt giver ham adgang til den offentlige debat. Det har almindelige mennesker ikke.
Når først slusen til censur er åben, hvordan definerer vi så, hvad en ”misinformant” er, uden at det fører til undertrykkelse? ”Deplatforming” er tæt forbundet med ”cancel culture”, og de udtrykker et fænomen, som er mindst lige så antidemokratisk som Trumpismen.
Hej Jonas.
Tak for din kommentar. Det er en relevant indvending.
Som jeg ser det, er det en diskussion som fører os tilbage til Karl Poppers toleranceparadoks: Hvis et samfund er grænseløst tolerant, vil det i sidste ende blive overtaget og ødelagt af de intolerante. For at vedblive med at være tolerant, er det derfor nødvendigt at være intolerant over for intolerance.
Jeg synes det er lidt for nemt at sige at der bare skal være ubegrænset frihed på sociale medier, for så skylder man at forklare hvordan man vil beskytte samfundet mod de åbenlyse risici som ligger deri.
Lidt polemisk kunne jeg også godt tænke mig at spørge om du synes det var forkert af Twitter at slå ned på islamistisk propaganda, eller om det var ok?
Mh
Anders
Hej Anders.
Tak for svaret.
Jeg bekymrer mig for, at sociale medier censurerer deres indhold, fordi de derved bliver redigerede udgivelser frem for frie platforme. Et eksempel kunne være den aktuelle vaccinedebat på YouTube, hvor vi ser, at ”redaktionen” fjerner kritisk indhold og stempler det som misinformation.
For at undgå at blive for intolerante i kampen mod intolerance mener jeg, at det er vigtigt, at vi holder os inden for rammerne af vores værdier, hvis vi ønsker at bevare dem. Nuvel, noget indhold er for ekstremt, men når vacciner åbenlyst er en god ting, bør vi så ikke kunne italesætte dette med gode argumenter frem for tvang? Eller er den vestlige verden virkelig ved at sælge ud af oplysningstidens paroler?
Jeg forstår, at Twitter slår ned på brugere, som opfordrer til vold og vandalisme. Men hvad er det gode argument for, at islamister ikke bør have samme ret til en stemme som Rasmus Paludan eller Anti-Fascistisk Ungdom? Jeg er faktisk helt overbevist om, at netop censur og udelukkelse er med til at fremmedgøre og radikalisere visse grupper yderligere: det være sig islamister såvel som konspirationsteoretikere og skøre Tump-støtter.
Mvh
Jonas
Jeg synes du ser forkert på det. Status lige nu er ikke at de ekstreme synspunkter ikke kan komme til orde på de sociale medier, men at de bliver uforholdsmæssigt boostet.
De forskellige sociale medier virker forskelligt. På Twitter er det primært drevet af mennesker som kommenterer og deler andre menneskers opslag. Polariserende synspunkter trækker mange kommentarer og når derved bredt ud. På Facebook er det algoritmedrevet, og Facebook har i mange år tjent styrtende på at give polariserende indhold positiv særbehandling fordi det skaber “engagement”.
Sagen er ikke disse synspunkter benægtes en stemme, men at de pt. får en uforholdsmæssig stærk stemme. Og derfor kan man heller ikke bekæmpe de vanvittige synspunkter med fornuft, for din fornuftige stemme får ikke samme positive særbehandling. Det skaber ikke “engagement” at være fornuftig.
Mh
Anders
Jeg tror, jeg er med.
Når de sociale medier fortrinsvist viser os kontroversielt eller ekstremt indhold, så er polariseringen måske uundgåelig. Hele tanken om fri og fornuftig meningsudveksling bliver overflødiggjort af algoritmerne, og det er både skidt for brugerne og platformene selv.
I det tilfælde er spørgsmålet vel bare, om det er for idealistisk at forestille sig noget bedre, nu hvor opmærksomhedsmarkedet handler om at kapre folks hjerner. Hvis det enkelte sociale medie skulle udvikle nye algoritmer, så skulle disse jo helst ikke skade forretningen. Og det er nok for meget forlangt, at hver enkel bruger ændrer sin adfærd.
Jeg synes det er en interessant snak. Det er netop sådan noget, vi bør kunne føre online på tværs af meningsspektret.
Det må man sige; et ganske illiberalt sandpunkt – at den tidligere amerikanske præsident ikke bør kunne indgå i den offentlige meningsudvekling på de sociale medier – ikke mindst med den meget subjektive begrundelse om den tidligere amerikanske præsident skulle være ekstremist.
Ser man bort fra Trumps – mere eller mindre rabiate – retorik for i stedet at se på den førte politik i Trumps præsidentperiode, så var den faktiske politik helt main stream i en amerikansk sammenhæng.