Krigskunst.dk

Forfatter: Anders Puck Nielsen

  • Russiske agenter kortlægger datakabler i Irland

    I denne uge har det vakt opmærksomhed at Irland øjensynligt har fundet russiske agenter i gang med at kortlægge de præcise placeringer af transatlantiske datakabler. Fx skriver The Moscow Times:

    Ireland’s police believes Russia has dispatched agents there to inspect undersea cables, raising concerns that they could tap or damage the cables at their weak points and thwart global communications, Britain’s The Times newspaper reported Sunday.

    Britain and the United States have warned that the Russian Navy could disrupt over $10 trillion in daily transactions by attacking the fiber-optic cables crossing the world’s seas and oceans. Last year, Britain banned the export of submarines to Russia over national security risks including the alleged ability to cut the undersea cables which carry most global internet communications.

    Irland kandiderer til rollen som fremtidens kampplads for spioner, lidt på samme måde som Berlin var det under Den Kolde Krig. Dels har landet en central placering som bindeled for transatlantiske kabler, og dels har en fordelagtig skattelovgivning gjort at firmaer som Google, Facebook og Twitter har etableret europæiske hovedsæder i Irland. Endeligt er der den faktor at Irland ikke selv har et særligt stærkt efterretningsvæsen, så landet er sårbart over for fremmede magters positionskamp i cyberspace.

  • Folk & Sikkerheds nye podcast er værd at følge

    Forsvarspodcasten er et spændende initiativ fra Folk & Sikkerhed. Jeg kan varmt anbefale at følge den i din foretrukne podcast-afspiller. Her taler journalist Jan Simmen med gæster om relevante emner inden for dansk sikkerhed og forsvar. Tredje episode er netop offentliggjort, og her er militæranalytikerne Hans Peter Michaelsen og Torben Engen i studiet til en samtale om en usikker verden og konsekvenserne for Danmarks forsvar.

    Jeg var selv gæst i den første udsendelse, som du kan høre i afspilleren nedenfor. Her diskuterede jeg truslen fra Rusland med Jeppe Plenge Trautner. Det var en rigtig god debat. Jeg må hellere med det samme indskyde at overskriften er baseret på Jeppes udsagn, for jeg ser ikke 50 procents risiko for en krig med Rusland. Det sjove ved at diskutere med Jeppe er at han altid har tankevækkende pointer, selvom vi er uenige om mange konklusioner. Så her er et oplagt sted at starte hvis du har lyst til 40 minutters intens meningsudveksling om de militære scenarier med Rusland.

  • Tørklæder til uniformen rimer ikke på våben og magtanvendelse

    Kasper Junge Wester har på sin blog skrevet et godt indlæg til debatten om tørklæder i Forsvaret:

    De fleste, der i disse dage agiterer for, at uniformsreglementet skal skrives om, forekommer mig at tilhøre et segment, der ikke har haft voldsomt meget med Forsvaret at gøre. Det diskvalificerer ikke nogen fra at deltage i debatten, og det betyder heller ikke, at man ikke kan have en velovervejet holdning. Ikke desto mindre er det mit indtryk, at mange af de mest fortørnede og højtråbende debattører mangler en forståelse for de interne dynamikker, der får både værnepligtsdelinger og Forsvaret i bredere forstand til at fungere, og som jeg har redegjort for ovenfor.

    Noget af det, der har irriteret mig allermest er, at mange har gjort ovenstående til et spørgsmål om nationalkonservatisme og racisme. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Mens der nok skal være nogle, som har brugt sagen som en kærkommen anledning til at harcelere mod landets muslimer, drejer sagen sig for de flestes vedkommende om, at der skal gælde lige regler for alle. Jeg vil i hvert fald gerne betakke mig for at blive slået i hartkorn med racister og xenofober, fordi jeg mener, at religion ingen plads har i Forsvaret. Det er ærlig talt en underlødig måde at debattere på, og det er et desperat kort at trække, der tydeligt illustrerer, at man ikke ønsker en konstruktiv dialog.

    Personligt har jeg det meget svært med tanken om at danske soldater skal udstråle noget religiøst, mens de også står med våben. Det kan godt være at der er andre hensyn som kan veje tungere, og at Forsvaret burde tillade en mulighed for tørklæde til uniformen, men det er et langt mere kompliceret spørgsmål end mange debattører lægger op til. Det er trættende at blive beskyldt for at være både forstokket og kontrolfreak fordi man synes at det er et stort skridt at acceptere hijab i tjenesten.

  • Danmark tager det roligt, mens svenskerne opruster — men måske har de en pointe

    Det er påfaldende hvor forskelligt man ser på forsvaret og trusselssituationen i Sverige og Danmark. I Sverige fylder Rusland enormt meget, og der er bred konsensus om at truslen er reel. Derfor er Sverige midt i en ambitiøs oprustning som giver mange NATO-lande baghjul.

    Peter Supli Benson beskriver det svenske oprustningsprogram i en artikel i Berlingske:

    »For 20 år siden anvendte Sverige cirka 2,5 procent af BNP på forsvaret. De seneste år har vi anvendt under én procent. Det var en øjenåbner, da den svenske øverstbefalende for nogle år siden offentligt sagde, at Sverige ikke længere var i stand til at forsvare sig selv i mere end en uge. Det vakte stor debat i befolkningen og blandt politikerne,« siger Joakim Berndtsson, der er lektor ved institut for globale studier ved Göteborgs Universitet og følger det svenske forsvar tæt.

    Og dette er baggrunden for, at den svenske regering og de svenske politikere har lagt en plan. En dyr og voldsomt ambitiøs plan.

    I Danmark er der omvendt en ret afslappet holdning til Rusland. Det er meget sjældent at man hører en dansk politiker tale om en territoriel trussel mod Danmark. Som regel nævnes Rusland kun i debatter om cybersikkerhed, og i den udstrækning der tales om kinetiske trusler, er det i en abstrakt kontekst hvor Danmark skal stille med symbolske bidrag i Baltikum.

    Til en vis grad kan forskellen mellem Sverige og Danmark forklares med Danmarks medlemskab af NATO. Vi har i højere grad end svenskerne en forventning om at stærke allierede skal håndtere Rusland, og Danmark har derfor siden 1990’erne i meget udpræget grad omstillet Forsvaret til at være en ekspeditionsstyrke. Indtil for nylig var indstillingen at kun fleksible og deployerbare enheder var relevante for Danmark, og derfor afskaffede vi de kapaciteter som enten havde et snævert fokus, eller som primært gav mening i vores eget nærområde. I vid udstrækning er det stadig dette argument som danske politikere bruger når de skal forklare at Danmark ikke behøver at betale de lovede 2 procent af BNP til Forsvaret, fordi vi er så gode til at have en stor andel af vores soldater udsendt i internationale missioner.

    Men medlemskabet af NATO kan ikke alene forklare forskellen i trusselsvurderingen. Det er ikke kun i Sverige at de har en anderledes trusselsopfattelse. Min egen oplevelse når jeg deltager i internationale konferencer blandt forsvarsanalytikere er at alle vores nabolande er nogenlunde på linje, og at de generelt er uforstående over for at vi tager tingene så roligt i Danmark. Lande som Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og selv Tyskland oplever i meget højere grad end os den militære trussel fra Rusland som reel. Der er i disse lande en militær selvforståelse der handler om at opretholde fred i Østersøregionen, mens internationale operationer kommer i anden række.

    Den positive konsekvens er at det er nemt som dansk militæranalytiker at fremstå interessant. Hvis man bare udtrykker det som i Danmark er mainstream forsvarsforståelse, synes alle de andre at man er alternativ og bidrager med en skæv vinkel. Men omvendt er det også stof til eftertanke når man igen og igen oplever at samtlige af vores naboer er et helt andet sted end os. Det kunne jo være at de har en pointe.

  • Frankrig klar med flådemission i Hormuz, sandsynligt at Danmark deltager

    Frankrig er angiveligt parat med en flådemission i Hormuzstrædet fra starten af 2020, og det virker sandsynligt at Danmark vil bidrage. Det skriver Reuters med en henvisning til det hollandske nyhedsbureau ANP:

    French Defense Minister Florence Parly said on Saturday the initiative could start early next year and around 10 European and non-European governments would join, pending parliamentary approvals. She did not name the countries.

    The Dutch government is expected to formally announce its contribution to the French-led mission on Friday, ANP said.

    Denmark, Italy and Spain are among countries that have previously expressed interest in joining the French-led initiative.

    Jeg er ikke særligt bevendt på hollandsk, men får da så meget ud af denne artikel at den franske mission vil operere med udgangspunkt i Abu Dhabi.

    Spørgsmålet om en flådeoperation i Hormuz var højt på dagsordnen i sommer, hvor Danmark meldte sig parat til at indgå i rammen af en europæisk-ledet mission. Det var et britisk initiativ, men kort derefter fik Storbritannien en ny regering som i stedet valgte at gå med i den amerikanske mission. Siden har Danmark trådt vande i håbet om at der skulle materialisere sig en europæisk mission, og det lader nu til at være tilfældet. Dilemmaet for Danmark har været at det på den lange bane er uholdbart at lade være med at bidrage til sikkerheden i Hormuz. USA og Storbritannien er ikke villige til at betale hele regningen for projektet, men på den anden side har Danmark ikke ønsker at være under amerikansk ledelse fordi man grundlæggende er uenig i USA’s hårde linje over for Iran. Derfor kan det være et velkomment kompromis at der nu lader til at være en mission under fransk ledelse som man kan tilslutte sig.

  • Ruslands Østersøflåde og dansk flådestrategi

    Ruslands Østersøflåde og dansk flådestrategi

    Jeg har skrevet en ny artikel om Ruslands Østersøflåde og de militære implikationer for Danmark, som er blevet publiceret i Scandinavian Journal of Military Studies. Det er en grundig gennemgang af skibssammensætningen i Ruslands Østersøflåde, og artiklen fører frem til en række betragtninger om hvilke typer af krig og konflikt som Danmark skal forberede sig på at håndtere. På sin vis er Østersøflåden en paradoksal indgangsvinkel til en diskussion om dansk flådestrategi:

    I denne artikel viser jeg at den russiske Østersøflåde ikke er skræmmende. Den består af ret få skibe, og de fleste er ganske små. Det er et underligt antiklimatisk udgangspunkt for betragtninger om en militær trussel mod Danmark. Men netop derfor er det også vigtigt at starte med Østersøflåden for at forstå hvordan den maritime udfordring i dag er anderledes end under Den Kolde Krig.

    En væsentlig pointe er at de store kampenheder (støtteskibe og fregatter) i tilfælde af en krig mod Rusland vil have deres primære opgaver i Nordsøen og Atlanterhavet, og at de derfor ikke vil være tilgængelige til at løse opgaver i dansk farvand. Artiklen fører frem til nogle anbefalinger for udviklingen af dansk forsvar, herunder:

    • Anskaffelse af korvetter til Søværnet
    • Indkøb af flere SM-2 missiler til Søværnets fregatter
    • Opgradering af fregatterne med SM-6 missiler
    • Anti-skibsmissiler til F-35 kampflyene
    • Øgede investeringer i et robust maritimt beredskab over for hybride trusler
    Østersøflådens korvet Boiky fotograferet i Storebælt den 26. juni 2019. Foto: Thomas Nilsson

  • Et krigsskib skal ikke ligne en rustbunke

    James Holmes spørger om US Navy har et rustproblem i en artikel i The National Interest:

    But outward appearances matter even more than it might seem. While holding forth on the dynamics of peacetime naval diplomacy, strategist Edward Luttwak maintains that whoever most observers believe would have prevailed in a wartime trial of arms tends to prevail in a peacetime showdown. Naval practitioners could render an informed judgment about each contender’s prospects in action. Spit-and-polish might be a secondary concern for them.

    Most beholders, however, are not specialists in naval affairs. Yet their opinions count all the same. A tidy, rust-free appearance suggests to landlubbers that the crew knows and cares about its business. If a warship looks like a rusty old hulk, contrariwise, it’s reasonable for onlookers to conjecture that its internals—its propulsion plant, sensors, and armament—may likewise be objects of neglect. Its image for professionalism and battle competence suffers.

    Det er en væsentlig pointe. I Vesten bryster vi os ofte af at lægge vægt på substans. Vi gider ikke potemkinkulisser og fjollet skuespil for at få tingene til at se nydelige ud. Nogle steder i det danske forsvar er det endda blevet mode at ligne en “missionsbums”, fordi det udstråler at man er en rigtig kriger som går op i substansen.

    Men for krigsskibe er det altså et problem at ligne en rustbunke. Flådediplomati er en af de tre hovedopgaver for flåder – de to andre er krig og ordenshåndhævelse. Og når man er ude i et diplomatisk ærinde, skal krigsskibet se godt ud. Det er fremtoningen som afgør hvem der i den offentlige mening vinder den diplomatiske dyst mellem to krigsskibe.

    Så det kan godt betale sig at banke rust.

  • Døde soldater er ikke kompensation for manglende bevillinger til Forsvaret

    Steen Holm Iversen, Caspar Stefani og Klaus Kroll i en kronik i Berlingske (betalingsmur):

    En for lille egenbetaling er at spille hasard med vores rigsfællesskab, for faldne soldater i fjerne ørkener giver ikke flere skibe til at patruljere ved Grønlands vidtstrakte kyster, det giver ikke et stærkere luftforsvar, en mere robust hær eller en bedre løftekapacitet i flyvevåbnet. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik har i en årrække været plaget af bluff, hvor de, der skulle tage maddingen, var den danske befolkning, da både venner og modstandere for længst har gennemskuet vores mangler.
    Når Lars Løkke puster sig op, støtter Mette Frederiksen og gør den amerikanske præsident opmærksom på, at han allerede er informeret om, at der ikke kommer en bøjet 25 øre mere til Forsvaret, fordi vi har været en del af the coalition of the willing , er bundlinjen, at det sker på bagtæppet af døde soldater, på bekostning af vores suverænitet, og vi accepterer, at Forsvarets kapaciteter ikke står mål med det, de skal kunne.

  • Sverige øger forsvarsbudgettet med 65 procent frem mod 2025

    Sverige har vedtaget at øge forsvarsbudgettet i erkendelse af en mere usikker verden. Som begrundelser nævner de eksterne trusler som Ruslands opførsel samt interne faktorer i Vesten, såsom at Europa ikke i samme grad som tidligere kan stole på sikkerhedsgarantier fra USA. Det skriver norske abcnyheter.no:

    I slutten av august ble det klart at Sverige øker forsvarsbudsjettet med 20 milliarder svenske kroner innen 2025, ifølge en avtale mellom regjeringspartiene, Centern og Liberalerna.

    – Dette er et viktig signal for Sverige, for våre partnere og for vårt nærområde om at vi fortsetter å styrke vår militære kapasitet, sa forsvarsminister Peter Hultqvist da avtalen ble kjent.

    I 2025 skal det samlede forsvarsbudsjettet ligge i størrelsesorden 84 milliarder. Det tilsvarer en formidabel økning på hele 65 prosent sammenlignet med 2019-budsjettet.

    – Dette handler om å gjøre det forsvaret, som vi har på papiret, krigsdyktig igjen. Situasjonen er mye dårligere enn det folk har flest har trodd. Det er behov for å investere mye penger i uglamorøst utstyr som militærstøvler, reservedeler og personlig utrustning, sier forskningsleder Robert Dalsjö.

    De 20 milliarder i den nye aftale er ud over de stigninger som allerede var vedtaget. Sveriges forsvarsbudget er i 2019 på 54 milliarder svenske kroner.

    Til sammenligning indebærer “det substantielle løft” i det danske forsvarsforlig at Danmark i 2023 kommer til at anvende 35,3 milliarder danske kroner på Forsvaret, hvilket svarer til 1,5 procent af BNP. I det tal indgår tre milliarder som er fundet ved at medregne ting som civile sundhedsydelser til militært ansatte, kadetternes civile bacheloruddannelser samt folkepension til tidligere ansatte i Forsvaret.

    Sverige kommer trods den kraftige stigning ikke op på 1,5 procent af BNP. I den forbindelse skal man dog huske at det ikke nødvendigvis er ønskværdigt for Sverige at fremvise et højt tal. De er som alliancefrit land ikke pressede af USA på samme måde som Danmark, og de har ikke nogen interesse i at tirre Rusland. Et godt eksempel på denne omvendte logik finder man i Finland, som har gjort sig umage for at få deres forsvarsbudget til at se lille ud. Derfor har de været gennem samme kreative bogføringsproces som i Danmark, men med omvendt fortegn, sådan at de har fundet investeringer som man kan undlade at regne med. Store materielinvesteringer som nye kampfly og skibe finansieres derfor ikke over forsvarsbudgettet, og på den måde kan Finland kunstigt bringe forsvarsbudgettet ned fra omkring 2 pct til kun 1,3 pct af BNP.

    Ud over at Sverige måske ikke har medregnet alverdens civile udgifter i deres forsvarsbudget, skal man også huske på at Sverige har ikke-militære instanser som løser en del af de opgaver som Forsvaret løser i Danmark. Eksempelvis finansieres den svenske kystvagt ikke over forsvarsbudgettet, men det gør den tilsvarende opgaveløsning i Danmark

    Opdatering: I en tidligere version af artiklen stod der at Sverige er et neutralt land, men en læser har gjort opmærksom på at det er et forkert ord, fordi Sverige er medlem af EU.

  • Storbritannien gennemfører sejlads i Sydkinesiske Hav trods kinesiske protester

    BBC har en historie om at det britiske skib HMS Albion har gennemført en gennemsejling af Det Sydkinesiske Hav for at understrege at Storbritannien står fast på at området skal reguleres af international lov.

    The Chinese told HMS Albion to leave in “an aggressive manner”, taking position “irresponsibly close” to the ship, the BBC’s Jonathan Beale has been told.
    The Royal Navy said it was conducting a freedom of navigation exercise “in full compliance with international law”.
    But China said the UK had entered its territorial waters without permission.
    A source told the BBC that a Chinese warship tailed the Albion from just 200 metres, while Chinese jets flew low over the British warship during the encounter.

    For lidt baggrund om konflikten i Det Sydkinesiske Hav, er der en god introduktion i videoerne her.